Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

25. august 2024 20:42

Vær forsigtig ved skrænter og klitter

To alvorlige, separate ulykker denne søndag kalder på ekstra opmærksomhed og omtanke, når man færdes ved skrænter, da det voldsomme vejr de seneste dage kan føre til at underlaget løsner sig og skrider ned. Vagtchefen ved Nordjyllands Politi beder borgere om, at være forsigtige.

Politiet

Der har i løbet af dagen i dag, søndag den 25. august 2024, været to separate ulykker, som formentlig er afstedkommet af de seneste dages heftige nedbør. Den første ulykke fandt sted på Mors, hvor et barn blev fastklemt i forbindelse med et jordskred ved en molergrav på Mors. 
Lidt senere, ved en anden ulykke, blev to børn overrasket af et pludseligt opstået sandskred. Begge ulykker fandt sted i Midt- og Vestjyllands politikreds, men vagtchef Ole Buus fra Nordjyllands Politi beder også alle der færdes på skrænter og klitter i det nordjyske, om at være særligt opmærksomme:


”Den første ulykke sker på Mors i en molergrav og den anden ulykke indtræffer ude ved kysten. Begge steder løsner underlaget sig pludseligt og kommer i skred. Der er naturligvis spærret af de pågældende steder nu, men det er umuligt for os at forudsige hvor dette ellers kunne ske. Vi ved at der findes mange høje klitter og skrænter, særligt i Jammerbugt Kommune, men hele vejen op langs vestkysten, og ved diverse grusgrave med videre, kan dette være aktuelt.”

Vagtchefen fortæller videre:
”Vi er i dialog med Nordjyllands Beredskab og vil også række ud til kommunerne for at sikre os, at de er opmærksomme på problematikken i deres lokalområde. Det bedste man som borger kan gøre, er at være opmærksom når man færdes i naturen og holde et vågent øje med hvor børnene færdes.”

 

Pressens kontakt

Vagtchefen

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

4. december 2025

Nordjyllands Politi

Store mængder narko beslaglagt i politiaktion

Den 3. december 2025 slog Nordjyllands Politi til mod flere adresser beliggende i henholdsvis Aalborg Øst, Vodskov og Nørresundby. Det skete i en koordineret indsats anført af Operativ Specialefterforskning med støtte fra flere af politikredsens sektioner – og der var tale om en aktion rettet mod handel med opioder og euforiserende stoffer.

4. december 2025

Nordjyllands Politi

Dødfunden person er identificeret

Den person, som politiet den 4. november 2025 fandt afgået ved døden i Vodskov, er nu blevet endeligt identificeret.

2. december 2025

Nordjyllands Politi

AFLYST Voldeligt overfald i Jomfru Ane Gade - politiet efterlyser mistænkte

I de tidlige timer søndag den 5. oktober 2025 blev en person overfaldet af tre gerningsmænd i Jomfru Ane Gade. Overfaldet fandt sted på Heidis Beer Bars første sal klokken 03.00. Nordjyllands Politi efterlyser nu de formodede gerningsmænd offentligt, da efterforskningsskridt i sagen ikke har ført til pågribelse af de mistænkte personer i sagen.