Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

26. april 2023 13:11

Cigaretkup: To personer anholdt

En længerevarende efterforskning har nu ført til, at to mænd er blevet anholdt for et stort indbrud hos Coops centrallager på Hobrovej i Aalborg SV, tilbage i september måned sidste år.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Den 18. september 2022 gik en alarm hos Coops centrallager på Hobrovej i Aalborg SV. Det viste sig at være et indbrud, hvor målet havde været meget specifikt. Gerningspersonerne var gået direkte efter cigaretter. Dog var udbyttet af anstrengelserne ikke kommet længere end til taget, hvor der lå cigaretter for over 1 million kroner. 
Et vidne havde set minimum fire personer undløbe fra stedet.

Efter en længerevarende efterforskning, af blandt andet en del tekniske spor, kunne Berigelse Nordjylland i går, den 25. april, slå til på flere adresser i Århus, hvor der blev ransaget og anholdt to personer. 

Den ene, en 23 årig mand, blev i dag fremstillet i retten i Aalborg kl. 9:00, hvor han blev varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger, imens den anden blev løsladt efter endt afhøring.

Leder af efterforskningen, politikommissær Ulf Munch Sørensen, fortæller om de næste skridt i sagen:
”Nordjyllands Politi efterlyser aktuelt flere personer, som vi mener er relateret til sagen. Vi kender identiteterne, men har en formodning om, at de kan være rejst ud af landet. Det skal dog ikke stoppe os i, at forsøge at finde dem, så de kan blive stillet for en dommer.”

Pressens kontakt

Leder af Berigelse Nordjylland, politikommissær Ulf Munch Sørensen, 5141 1362

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

3. juli 2025

Nordjyllands Politi

EU-formandskabet i Nordjylland: Politiet er klar til stor sikkerhedsopgave

I uge 28 kommer EU-formandskabet til det nordjyske. Nordjyllands Politi forventer ikke de store trafikale gener i den forbindelse, men gør opmærksom på, at der vil være et øget opbud af såvel uniformerede som civilklædte politibetjente, primært i Aalborg og særligt omkring Aalborg Kongres & Kultur Center. Der vil også være opsat kameraovervågning i området.

1. juli 2025

Nordjyllands Politi

Færdselsindsats afslørede 15 ulovlige knallerter

Operativ Færdsel ved Nordjyllands Politi foretog den 19. juni 2025 en større færdselsindsats i Vesthimmerland og den sydlige del af Aalborg kommune – og kontrollen afslørede altså i alt 15 ulovlige knallerter.

26. juni 2025

Nordjyllands Politi

Yngre kvinde afgået ved døden i trafikulykke

Nordjyllands Politi modtag tidligere i dag, den 26. juni 2025 ved middagstid, en anmeldelse om en alvorlig personpåkørsel centralt i Aalborg; ved John F. Kennedys Plads. En yngre kvinde er afgået ved døden som følge af denne påkørsel. De nærmeste pårørende til den afdøde er blevet underrettet.