Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

30. december 2022 09:56

Aflysning af efterlysning: Mistænkt til overgreb afhørt

Den mistænkte person til to overgreb forøvet den 15. november 2022 og igen den 15. december 2022 i Hobro blev i går aftes, den 29. december 2022, efter tip fra offentligheden identificeret og efterfølgende sigtet for forholdene af Nordjyllands Politi.

Det oplyser lederen af politiets efterforskning, politikommissær Carsten Straszek, der tilføjer, at personen, som i går blev sigtet, ikke er fyldt 15 år – og således er han under den kriminelle lavalder. 

Det betyder, at drengen ikke kan straffes for sine handlinger, og at der gælder særlige regler i forbindelse med politiets efterforskningsskridt, blandt andet er de kommunale myndigheder blevet underrettet.   
 
”Drengen er, på grund af sin unge alder, blevet afhørt med de sociale myndigheders tilstedeværelse, og vores efterforskning i sagen fortsætter naturligvis, så vi kan få afdækket alle dens omstændigheder,” understreger Carsten Straszek.  

Politiet aflyser hermed efterlysningen og takker for offentlighedens hjælp i sagen. 

”Vi har ingen yderligere oplysninger i sagen til offentligheden af hensynet til de berørte personer og af hensynet til vores efterforskning af sagen,” pointerer politikommissæren. 

Nordjyllands Politi opfordrer dog fortsat borgere, der måtte have set og hørt noget i forbindelse med overgrebene eller have andre oplysninger i sagen om at rette henvendelse til politiet på telefon 114.  

 

Pressens kontaktperson: 

Carsten Straszek, politikommissær, 6118 7594
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

12. maj 2025

Nordjyllands Politi

Asaa: Status på efterforskning

Nordjyllands Politi modtog søndag 11. maj en anmeldelse om trusler på en adresse i Asaa. Undervejs i løbet af den efterfølgende anholdelsesaktion afgiver politiet skud. Sagen efterforskes fortsat – tre personer er anholdt.

6. maj 2025

Nordjyllands Politi

Sag om afgivelse af skud overdraget

En politipatrulje afgav under en politiforretning i går aftes, den 5. maj 2025, skud mod en person. Manden blev såret i benet, men pågældende er uden for livsfare. Sagen er blevet overdraget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).

29. april 2025

Nordjyllands Politi

Undersøgelser af tragisk ulykke afsluttet

Tirsdag aften, den 18. marts 2025 kl. 2103, skete der en alvorlig færdselsulykke med en motorcykel på Gattenvej ved Farsø. Ved ulykken afgik to personer ved døden. Siden da har politiet undersøgt de nærmere omstændigheder omkring ulykken. Og de undersøgelser har nu fundet sin afslutning.