Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

9. februar 2023 13:07

66-årig kvinde fundet død i Bindslev

En 66-årig kvinde er fundet død i Bindslev – de pårørende er underrettet. Nordjyllands Politi arbejder fortsat på findestedet og vurderer p.t., at der ikke er tegn på en forbrydelse.

Nordjyllands Politi modtog kl. 08.37 i dag den 9. februar en anmeldelse via 112 om en livløs person fundet udendørs i Bindslev.

”Vi sender ambulance og patruljer til adressen, hvor vi fortsat arbejder,” fortæller vagtchef Jesper Sørensen, Nordjyllands Politi.

Han oplyser, at afdøde er en kvinde på 66 år; hun er identificeret, og de pårørende er underrettet.

Den afdøde kvinde blev meldt savnet til Nordjyllands Politi af plejepersonale, samtidig med at politiet befandt sig på findestedet. Hurtigt fandt man ud af, at den manglende kvinde var identisk med afdøde. 

 

Formentlig ingen forbrydelse

Vagtchefen fortæller, at det ikke i øjeblikket tyder på, at der skulle være en forbrydelse bag dødsfaldet.

”Vi tager alle forholdsregler for en sikkerheds skyld, og derfor laver vi en såkaldt findestedsundersøgelse, så vi er sikre på, at vi får afdækket alt, der måtte være relevant i sagen,” forklarer Jesper Sørensen og tilføjer:

”Derfor vil borgere i området også kunne se en del politi i Bindslev i nogen tid endnu.”

Nordjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger til offentligheden om sagen.


Pressens kontakt:


Vagtcentralens pressetelefon: 5154 1555
inden for ringetiderne:
5-6.30
9-10
12.30-13.30
16-17.30
20.30-21.30
01-02
 
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

11. december 2025

Nordjyllands Politi

Politiet får mange opkald om PayPal-svindel

Nordjyllands Politi modtager for tiden mange opkald fra borgere, der oplever at være blevet ringet op af personer, som udgiver sig for at være fra PayPal. Der er tale om svindel, så pas på.

4. december 2025

Nordjyllands Politi

Store mængder narko beslaglagt i politiaktion

Den 3. december 2025 slog Nordjyllands Politi til mod flere adresser beliggende i henholdsvis Aalborg Øst, Vodskov og Nørresundby. Det skete i en koordineret indsats anført af Operativ Specialefterforskning med støtte fra flere af politikredsens sektioner – og der var tale om en aktion rettet mod handel med opioder og euforiserende stoffer.

4. december 2025

Nordjyllands Politi

Dødfunden person er identificeret

Den person, som politiet den 4. november 2025 fandt afgået ved døden i Vodskov, er nu blevet endeligt identificeret.