Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

12. juli 2021 15:11

Giftstof kan være fundet i efterladt fødevare

Nordjyllands Politi advarer mod et giftstof, der kan være fundet i en efterladt fødevare omkring Blegkilde Alle i Aalborg.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Baggrunden for advarslen er, at Fødevarestyrelsen i weekenden anmeldte, at der på Blegkilde Alle i Aalborg var fundet en død måge med en forgiftet cocktailpølse i munden, hvilket fik Dyrevelfærdssektionen ved Nordjyllands Politi til at indlede en efterforskning af sagens nærmere omstændigheder. Fødevarestyrelsen mistænker, at der er tale om stoffet Carbofuran, som er et kraftigt giftstof, der tidligere blev brugt til bekæmpelse af skadedyr, men som for år tilbage blev forbudt i Danmark.  

Nordjyllands Politi vil gerne advare borgere – børn og voksne – der måtte opholde sig i området, mod at komme i nærheden af fødevarer, der findes efterladt, og som kan indeholde stoffet. Man skal ligeledes, oplyser lederen af Dyrevelfærdssektionen, politikommissær Henrik Jensen, være opmærksom på husdyr, som kommer i nærheden af efterladte fødevarer. Stoffet er giftigt ved indånding, berøring og indtagelse.   

”Jeg kan godt være bekymret for, at der kan være efterladt flere fødevarer, der kan være farlige for både mennesker og dyr omkring Blegkilde Alle – og jeg finder det forkasteligt, hvis man ved en bevidst handling har efterladt giftstof i fødevarer i det offentlige rum på den her måde,” siger politikommissær Henrik Jensen, der opfordrer til, at man tager en snak med sine børn, så de ikke samler efterladte fødevarer op.  

Politikommissæren understreger, at Nordjyllands Politi ser med stor alvor på sagen, og man har fået den afdøde måge sendt til undersøgelse for at få konstateret præcist, hvilke stof der er tale om, ligesom tekniske undersøgelser skal give mulige spor i sagen.  

”Hvis man som borger finder fødevarer i området, f.eks. cocktailpølser og lignende, der kan være forgiftet, så skal man lade være med at røre ved det – man skal ringe til os på 114,” siger Henrik Jensen.

Politiet har ingen yderligere informationer i sagen på nuværende tidspunkt. 

 

Pressens kontaktperson:

  • Henrik Jensen, politikommissær, Nordjyllands Politi, 3044 8878

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

29. april 2025

Nordjyllands Politi

Undersøgelser af tragisk ulykke afsluttet

Tirsdag aften, den 18. marts 2025 kl. 2103, skete der en alvorlig færdselsulykke med en motorcykel på Gattenvej ved Farsø. Ved ulykken afgik to personer ved døden. Siden da har politiet undersøgt de nærmere omstændigheder omkring ulykken. Og de undersøgelser har nu fundet sin afslutning.

25. april 2025

Nordjyllands Politi

Mand dømt i en større sag om forurening af naturen

En mand er ved Retten i Aalborg den 11. april 2025 blevet idømt en bøde på 100.000 kr. for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovgivningen ved over en længere periode i tilknytning til sin landejendom at have udledt organiske stoffer til den nærliggende grøft med dertil knyttede søer beliggende i Vesthimmerlands kommune.

7. april 2025

Nordjyllands Politi

Vidne i sag om vanvidsbilisme søges

Nordjyllands Politi indledte i fredags, den 4. april 2025 kl 19:26, en eftersættelse af en personbil i Aalborg Øst i Øster Sundby og Vejgaard ad blandt andet Chr. Richards Vej mod syd. Det skete i forbindelse med en færdselssag vedr. vanvidsbilisme. Føreren af køretøjet blev anholdt til sagen. Men i forbindelse med opklaringen af sagens nærmere omstændigheder søger politiet nu efter et vidne i sagen. ***Efterlysning aflyst. Vidnet er fundet. Efterforskningen forsætter. Vi takker for offentlighedens hjælp i sagen*** ​