Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

14. januar 2022 11:15

Hjælp politiet med at identificere potentielle tyvekoster

Nordjyllands Politi har i forbindelse med en tyveri-efterforskning hos en mistænkt d. 5. januar 2022 beslaglagt en større mængde af effekter, som politiet mener stammer fra tyveriforhold – og alle disse genstande, mest smykker, ønsker politiet nu at få tilbage i hænderne hos de rette ejerfolk via en efterlysning i offentligheden. De beslaglagte genstande stammer fra en sag, hvor politiet mistænker en person, der var ansat ved Hjemmeplejen i Rebild Kommune, for at stjæle fra ældre borgere i kommunen.

Politilogo på patruljebil

Foto: Niclas Jessen

Der er, forklarer lederen af efterforskningen, politikommissær Mikkel Brügmann, potentielt flere hundrede mulige gerningssteder, og han håber med offentliggørelsen af de mange billeder, at de borgere i kommunen, der måtte have været udsat for tyveri, kan genkende nogle af deres ejendele.

”Den slags tyverier mod ældre og sårbare personer, som der fortrinsvis var tale om her, er helt uacceptabelt: Vi ønsker naturligvis, at borgerne skal have deres retmæssige ejendom tilbage,” siger politikommissæren, og han pointerer i næste åndedrag, at han håber, at der er nogle pårørende, der vil træde hjælpende til, da ofrene for tyverierne jo netop kan være ældre personer: 

”De er måske ikke selv i stand til at se billederne – og nogle, der har været meget gamle på tyveritidspunktet, kan måske desværre været afgået ved døden som følge af alderdom. Så jeg vil også opfordre pårørende til ældre borgere i kommunen, der har haft hjemmehjælp inden for de sidste par år, til at kigge på billederne af effekterne.” 

Ring 114, hvis du genkender smykkerne

Politiets efterforskere har samlet de mange fotos af genstandene i disse fotomapper, og vi opfordrer til, at man som borger ser dem igennem, hvis man selv mangler effekter, eller man har mistænke til, at fortrinsvis ældre pårørende måtte mangle noget: 

 

Fotomappe #1

Fotomappe #2

Fotomappe #3

Fotomappe #4

Fotomappe #5

Fotomappe #6

Fotomappe #7

Fotomappe #8

Fotomappe #9

Fotomappe #10

Fotomappe #11

 

(Ovenforstående links åbner en .pdf fil i en ny fane. Filen indeholder billeder af diverse tyvekoster fra sagen)

 

Hvis man genkender nogle af smykkerne, så bedes man kontakte Nordjyllands Politi på tlf. 114. Det samme skal man gøre, hvis man er i tvivl om nogle af genstandende kan være ens ejendom, og man derfor ønsker at se dem fysisk.

Begået over længere tid

Tyverierne har efter politiets opfattelse formentlig fundet sted potentielt inden for flere år og frem til anholdelsen, d. 5. januar 2022.  

”Vi efterforsker stadig i sagen, så den del kan jeg ikke være konkret på for nuværende, men der er tale om omfattende tilfælde af tyverier begået over længere tid. Det er dog vores opfattelse, at ofrene primært er borgere bosat i Rebild kommune,” understreger politikommissæren.

Den sigtede i sagen har været anholdt og er løsladt igen, men der venter ham et retsligt efterspil for overtrædelse af straffelovens § 276 vedrørende tyveri.  

 

Pressens kontaktperson 

* Mikkel Brügmann, politikommissær, Nordjyllands Politi

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

14. november 2025

Nordjyllands Politi

Mistænkt mand anholdt

Nordjyllands Politi skred tidligere i dag, den 14. november 2025, til anholdelse af en 50-årig mand. Anholdelsen sker som en udløber af den efterforskning, hvor en ukendt mand den 9. november pludselig stod i en yngre kvindes soveværelse på en adresse i Aars. Politiet ser med stor alvor på sagen, og man efterforsker den som et forsøg på voldtægt.

12. november 2025

Nordjyllands Politi

Vidner søges til voldtægtsforsøg

Nordjyllands Politi søger nu efter vidner til en alvorlig sag fra Aars, hvor en kvinde den 9. november 2025 blev forsøgt voldtaget. Også borgere i området omkring gerningsstedet opfordres til at gennemse eventuelt videoovervågning.

7. november 2025

Nordjyllands Politi

Opdatering vedrørende eftersøgning af 76-årig kvinde

Nordjyllands Politi indstiller den koordinerende indsats i Vognsild vedrørende eftersøgningen af den 76-årige, demensramte kvinde fra Vognsild, men er klar til at rykke ud, hvis der kommer nye tip i sagen.