Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

29. november 2019 11:11

Indbrudsindsats: mobil politistation i Sæby lørdag

Som et led i indsatsen mod den seneste tids indbrud i Sæby stiller Nordjyllands Politi i morgen lørdag den 30. november kl. 10-13 op ved den mobile politistation på Virkelyst. Håbet er at få byens beboere i tale.

Når lokalpolitiet i Frederikshavn lørdag stiller op med både en efterforsker og en forebyggelsesbetjent i Sæby, er det med håbet om at få lokale borgere i tale om den seneste tids indbrud i byen:

”Vi er meget bevidste om, at nogle borgere i Sæby føler sig utrygge i øjeblikket. Derfor er det vigtigt for os at få folk i tale. Vi vil lytte og rådgive omkring, hvad man selv kan gøre for at forebygge indbrud. Vores efterforsker kan blandt andet fortælle om tyvenes fremgangsmåde, og hvilke koster de går efter,” fortæller vicepolitiinspektør John Lamp Henriksen, leder af politiets patruljeberedskab i Frederikshavn.

Vicepolitiinspektøren tilføjer, at politiet også er interesseret i ved samme lejlighed at tale med folk om, hvad de hører og ser i området, for der kan være oplysninger, som kan bidrage til opklaringen af indbrudssagerne.

”Siden medio oktober har der været 18 indbrud i Sæby by. I de seneste par uger har vi set, at sagerne har koncentreret sig om Virkelyst, det vil sige den sydlige del af Sæby. Og det er derfor, vi vælger at placere os der i morgen,” forklarer John Lamp Henriksen.

Politiet står klar ved den mobile politistation lørdag den 30. november kl. 10-13 på byggegrunden over for Virkelyst 60, 9300 Sæby.

 

Pressens kontakt i sagen:


John Lamp Henriksen, vicepolitiinspektør, Nordjyllands Politi, tlf. 6113 9491
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

6. maj 2025

Nordjyllands Politi

Sag om afgivelse af skud overdraget

En politipatrulje afgav under en politiforretning i går aftes, den 5. maj 2025, skud mod en person. Manden blev såret i benet, men pågældende er uden for livsfare. Sagen er blevet overdraget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).

29. april 2025

Nordjyllands Politi

Undersøgelser af tragisk ulykke afsluttet

Tirsdag aften, den 18. marts 2025 kl. 2103, skete der en alvorlig færdselsulykke med en motorcykel på Gattenvej ved Farsø. Ved ulykken afgik to personer ved døden. Siden da har politiet undersøgt de nærmere omstændigheder omkring ulykken. Og de undersøgelser har nu fundet sin afslutning.

25. april 2025

Nordjyllands Politi

Mand dømt i en større sag om forurening af naturen

En mand er ved Retten i Aalborg den 11. april 2025 blevet idømt en bøde på 100.000 kr. for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovgivningen ved over en længere periode i tilknytning til sin landejendom at have udledt organiske stoffer til den nærliggende grøft med dertil knyttede søer beliggende i Vesthimmerlands kommune.