Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

9. april 2021 12:39

Kontrol i Aarhus, Herning, Skjern og Tarm: Ikke alle vognmænd efterlever nye regler

Politiets Tungvognscenter Nord foretog den 5.-8. april en målrettet kontrol af vare- og lastbiler i Aarhus, Herning, Skjern og Tarm på baggrund af nye cabotageregler. Kontrollen viste, at ikke alle vognmænd efterlever de nye regler.

Den 1. januar 2021 kom der nye regler på transportområdet, som betyder, at hovedparten af de udenlandske vognmænd bl.a. skal indberette cabotagetransporter i registeret for udenlandske transportydelser. 

 

I de første tre måneder af året har der været en vejledningsperiode, så vognmænd og speditører har haft mulighed for at sætte sig ind i de nye regler. Vejledningsperioden udløb den 1. april, og politiets Tungvogncenter Nord foretog på den baggrund en målrettet kontrol af vare- og lastbiler i Aarhus, Herning, Skjern og Tarm fra mandag den 5. april til torsdag den 8. april.

 

”Vi kontrollerede i alt 155 last- og varebiler, og kontrollen havde fokus på cabotagetransporter og kontrol af lønvilkår,” forklarer politikommissær Claus Kjær-Pedersen, leder af Tungvognscenter Nord, Nordjyllands Politi.

 

Otte tilfælde af manglende registrering

Efter en vejledningsperiode på tre måneder kunne man optimistisk tro, at alle, som er omfattet af de nye regler, havde sørget for at lade sig registrere. Men kontrollen viste, at det ikke er tilfældet:

 

”Kontrollerne resulterede i flere overtrædelser af cabotagereglerne og otte tilfælde, hvor den udenlandske vognmand ikke havde foretaget indberetning af cabotagetransporterne til registeret,” oplyser Claus Kjær-Pedersen. 

 

Flere blev sigtet for generelle overtrædelser

Som en del af den forgangne uges kontroller satte politiet meget tidligt tirsdag morgen en ’prop’ i udkørslen fra rasteplads Søby Øst ved Herning. Alle lastbiler på pladsen blev kontrolleret, og det resulterede da også i flere sigtelser, bl.a. for afholdelse af regulært ugehvil i lastbilen.

 

Derudover var der en del overtrædelser af køre-/hviletidsbestemmelserne og 20 tilfælde af systematisk kørsel uden førerkort i lastbilens takograf.

 

”Det er generelt de overtrædelser, vi finder, når vi er på kontrol. Manglende firmanavn, fejl og mangler på køretøjerne og manglende betaling af vejbenyttelsesafgift,” siger tungvogncenterets leder afsluttende.

 

Tungvognscenter Nord dækker Nordjyllands, Østjyllands og Midt- og Vestjyllands politikredse og foretager derfor kontroller i alle kommuner i de nævnte kredse.

 

Politiet foretog tungvognskontrol tirsdag morgen den 6. april på rasteplads Søby Øst ved Herning.
Politiet foretog tungvognskontrol tirsdag morgen den 6. april på rasteplads Søby Øst ved Herning.

 

 

Her er politiets Tungvognscenter Nord i Skjern, hvor last- og varebiler også blev kontrolleret som en del af den målrettede indsats i uge 14.

Her er politiets Tungvognscenter Nord i Skjern, hvor last- og varebiler også blev kontrolleret som en del af den målrettede indsats i uge 14.

 

 

Pressens kontakt:

Claus Kjær-Pedersen, politikommissær, Tungvognscenter Nord, Nordjyllands Politi, tlf. 4012 6286

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

2. december 2025

Nordjyllands Politi

AFLYST Voldeligt overfald i Jomfru Ane Gade - politiet efterlyser mistænkte

I de tidlige timer søndag den 5. oktober 2025 blev en person overfaldet af tre gerningsmænd i Jomfru Ane Gade. Overfaldet fandt sted på Heidis Beer Bars første sal klokken 03.00. Nordjyllands Politi efterlyser nu de formodede gerningsmænd offentligt, da efterforskningsskridt i sagen ikke har ført til pågribelse af de mistænkte personer i sagen.

2. december 2025

Nordjyllands Politi

10 års fængsel for narkobesiddelse

En 29-årig mand blev den 2. december 2025 idømt 10 års fængsel ved Retten i Hjørring for besiddelse af større mængder af narkotika.

2. december 2025

Nordjyllands Politi

Nordjylland: Et sted hvor tryghed og tillid gror

Tilliden og trygheden er fortsat høj i Nordjylland. Omkring 90 pct. af den nordjyske befolkning føler sig trygge i deres nærområde. Nordjyderne har samme store tillid som forrige år til, at politiet griber ind, hvis behovet opstår.