Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

8. oktober 2020 16:03

Nordjyllands Politi forlænger opholdsforbud i Jomfru Ane Gade

Nordjyllands Politi vurderer, at hensynene bag opholdsforbuddet i Jomfru Ane Gade, Jomfru Anes Gård og Ny Mølle Stræde i Aalborg fortsat er gældende. Derfor forlænges forbuddet til og med den 14. oktober 2020.

Nordjyllands Politi forlænger atter det opholdsforbud, som i øjeblikket er gældende i Jomfru Ane Gade, Jomfru Anes Gård og Ny Mølle Stræde i Aalborg.

 

Opholdsforbuddet gælder således i syv dage fra den 8. oktober til og med den 14. oktober 2020. Opholdsforbuddet gælder dog foreløbig i følgende tidsrum:

 

  • Torsdag den 8. oktober 2020 fra kl. 22.00 til fredag den 9. oktober 2020 kl. 02.00
  • Fredag den 9. oktober 2020 kl. 22.00 til lørdag den 10. oktober 2020 kl. 02.00
  • Lørdag den 10. oktober 2020 kl. 22.00 til søndag den 11. oktober 2020 kl. 02.00

Konkret indebærer forbuddet fortsat, at man i perioden torsdag d. 8. oktober til søndag d. 11. oktober 2020 i tidsrummene mellem kl. 22 og 02 ikke må tage ophold i Jomfru Ane Gade, Jomfru Anes Gård og Ny Mølle Stræde. Man må dog gerne bevæge sig gennem området.

Hvis man overtræder forbuddet, får man en bøde på 2.500 kr. 

Vicepolitiinspektør Henriks Skals, Nordjyllands Politi, udtaler om baggrunden for forlængelsen af opholdsforbuddet:

”Efterårsferien står for døren, og mange har fri. Alt andet lige øger det risikoen for, at nogle finder sammen lidt for mange, lidt for tæt i Aalborg by i forhold til, hvad godt er lige nu, hvor det er vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan for at forhindre smittekæder og spredning af covid-19. Derfor forlænger vi opholdsforbuddet,” forklarer Henrik Skals.

Han oplyser, at politiets patruljering i relation til covid19-situatonen fortsætter. Ekstra patruljer er fortsat også indsat med det formål at påse, at restriktioner og retningslinjer overholdes. 

Nordjyllands Politi følger hele tiden situationens udvikling og er parat til at indføre yderligere tiltag (eksempelvis hotspots), hvis det kræves – for at medvirke til at undgå smittespredning i samfundet.

Området, der omfattes af opholdsforbuddet, kan ses på kortet her:

 

 

jag

 

Pressens kontaktperson:

Henrik Skals, vicepolitiinspektør, Nordjyllands Politi, tlf. 3058 2385

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

1. juli 2025

Nordjyllands Politi

Færdselsindsats afslørede 15 ulovlige knallerter

Operativ Færdsel ved Nordjyllands Politi foretog den 19. juni 2025 en større færdselsindsats i Vesthimmerland og den sydlige del af Aalborg kommune – og kontrollen afslørede altså i alt 15 ulovlige knallerter.

26. juni 2025

Nordjyllands Politi

Yngre kvinde afgået ved døden i trafikulykke

Nordjyllands Politi modtag tidligere i dag, den 26. juni 2025 ved middagstid, en anmeldelse om en alvorlig personpåkørsel centralt i Aalborg; ved John F. Kennedys Plads. En yngre kvinde er afgået ved døden som følge af denne påkørsel. De nærmeste pårørende til den afdøde er blevet underrettet.

25. juni 2025

Nordjyllands Politi

Politiet beder om hjælp til at identificere druknet kvinde

**AFLYST. Kvinden er nu identificeret** En kvinde blev tidligt onsdag morgen fundet druknet i havnen i Hals. Nordjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til identificere kvinden.