Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

27. maj 2023 10:22

Nordjyllands Politi melder karnevalsklar

I dag den 27. maj summer Aalborgs gader af liv: Det store årlige karnevalsoptog med tusindvis af festglade deltagere ruller i gang. Nordjyllands Politi er klar til at bakke op om en tryg oplevelse for såvel de udklædte som tilskuere.

I dag vil Aalborgs gader fyldes af glade, feststemte og udklædte karnevalsdeltagere, når det store karnevalsoptog ruller gennem byen. Nordjyllands Politi er dagen og aftenen igennem til stede i øget omfang omkring optoget, i Kildeparken og i Aalborg midtby generelt.

”Vi ser frem til en god dag, hvor vores fokus vil være en synlig og tryghedsskabende politiindsats, således at både karnevalsdeltagere, tilskuere og byens beboere i øvrigt får en tryg og sikker karnevalsoplevelse,” lyder det fra lederen af politiets indsats, vicepolitiinspektør Henrik Skals.
   
Deltagere og tilskuere vil møde Nordjyllands Politi både i form af dialogbetjente i gule veste, i deres sædvanlige politiuniform, på motorcykler og på almindelige cykler. Politiet vil også være tilstede ved Region Nordjyllands fremskudte skadestue ved Ansgars kirken på Vesterbro, lige ved Kildeparken.

 

Følg politiets anvisninger og pas på hinanden

Vicepolitiinspektør Henrik Skals opfordrer til, at karnevalsdeltagerne følger politiets anvisninger dagen igennem og husker at passe på hinanden:

”Solen skinner, og stemningen er sikkert i top langt de fleste steder under hele festen. Når det er sagt, vil vi selvfølgelig minde om vigtigheden af – i takt med at promillen måske stiger – at man husker at passe på sig selv og hinanden. Drik vand, se efter dine venner, og skulle der opstå uoverensstemmelser, så glid af og gå væk,” opfordrer vicepolitiinspektøren.

Han slår fast, at Nordjyllands Politi naturligvis er klar til at gribe ind, hvis der mod forventning skulle blive uroligheder.

 

Nordjyllands Politi ønsker alle deltagere og tilskuere en rigtig god dag! 

 

Pressens kontakt:

Politiets kommandostation (KSN) pressetelefon (+45) 4022 1240 

 

Pressekontakt under særlige hændelser

Under særlige hændelser, hvor en kommandostation (KSN) oprettes, er pressetelefon (+45) 4022 1240 i drift hos Nordjyllands Politi. Her besvares kun opkald relateret til den aktuelle hændelse. 
 
Hvis denne pressetelefon periodevis ikke besvares under en hændelse, er det pga. hastende opgaver, der vanskeliggør eksklusiv servicering af enkeltmedier. Nordjyllands Politi anbefaler, at nyhedsmediernes journalister følger politiets informationsstrøm på Twitter (@Njylpoliti) og www.politi.dk/aktuelt

 

 

 

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

12. maj 2025

Nordjyllands Politi

Asaa: Status på efterforskning

Nordjyllands Politi modtog søndag 11. maj en anmeldelse om trusler på en adresse i Asaa. Undervejs i løbet af den efterfølgende anholdelsesaktion afgiver politiet skud. Sagen efterforskes fortsat – tre personer er anholdt.

6. maj 2025

Nordjyllands Politi

Sag om afgivelse af skud overdraget

En politipatrulje afgav under en politiforretning i går aftes, den 5. maj 2025, skud mod en person. Manden blev såret i benet, men pågældende er uden for livsfare. Sagen er blevet overdraget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).

29. april 2025

Nordjyllands Politi

Undersøgelser af tragisk ulykke afsluttet

Tirsdag aften, den 18. marts 2025 kl. 2103, skete der en alvorlig færdselsulykke med en motorcykel på Gattenvej ved Farsø. Ved ulykken afgik to personer ved døden. Siden da har politiet undersøgt de nærmere omstændigheder omkring ulykken. Og de undersøgelser har nu fundet sin afslutning.