Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

19. september 2022 13:22

Nordjyllands Politi varsler knallertkontrol i uge 39

Efter flere ugers intensiveret italesættelse af unges hasarderede knallertkørsel i Aalborg og byerne omkring varsler Nordjyllands Politi nu ekstra kontroller i uge 39. Budskabet til de unge og forældrene er klart: Kør lovligt.

Politikommissær Simon Hjorth Jacobsen er leder af Nordjyllands Politis forebyggelsessektion i Aalborg-området. Han kan konstatere, at anmeldelser om unges hasarderede knallertkørsel på stisystemer og i boligområder fylder godt i sektionens indbakke.

”Det kan bølge op og ned i perioder, men desværre er det et landsdækkende og vedvarende problem,” slår Simon Hjorth Jacobsen fast. 

Han uddyber:

”– Der er flere ting i det. Knallerterne larmer og generer andre borgere, og nogle unge kører på en meget risikobetonet måde, hvor de tilsidesætter båder egen og andres sikkerhed sammen med færdselsreglerne.”

 

Vil have forældrene til at sætte tydelige rammer

Politikommissæren pointerer, at politiet hele tiden er opmærksomme på problemet og også ofte har gang i særskilte indsatser, hvor man tager ud for at tale med de unge, uddeler bøder og konfiskerer ulovlige knallerter.

”Men vores indsats kan ikke gøre det alene. Udfordringen er jo blandt andet, at rigtig mange unge kun kører knallert en kort årrække, så vores målgruppe skifter hele tiden,” siger Simon Hjorth Jacobsen.

Han mener, at emnet knallertkørsel tit bliver glemt, når teenageforældre forståeligt nok har fokus på at tale om alkohol, sikkerhed i nattelivet, sex og stoffer med deres børn – selv om færdselsulykker statistisk set er farligere ifølge Rådet for Sikker Trafik.*

”Det er simpelthen helt nødvendigt, at de unges forældre tager et ansvar for deres børns adfærd, også når det kommer til knallertkørsel og trafik generelt. Lav klare aftaler med klare konsekvenser,” lyder den tydelige opfordring fra politikommissæren.

 

Kontrol på vej: ”I har nu én uge til at få gjort jeres knallerter lovlige”

Og klare konsekvenser kan der let blive for især knallertkørende lovovertrædere i den kommende tid. For Nordjyllands Politi laver ekstra knallertkontroller i uge 39:

”Vi har talt meget om knallerter i den seneste tid. Det håber vi, de unge og deres forældre har bemærket. Og ellers siger jeg det nu: I har hermed én uge til at få gjort jeres knallerter lovlige. For i næste uge laver vi en ekstra kontrolindsats med fokus på knallerter i Aalborg og omegn,” varsler Simon Hjorth Jacobsen.

 

 

Pressens kontakt:

Simon Hjorth Jacobsen, politikommissær, Forebyggelse Aalborg, tlf. 4020 9808

 

Links:

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

7. november 2025

Nordjyllands Politi

Opdatering vedrørende eftersøgning af 76-årig kvinde

Nordjyllands Politi indstiller den koordinerende indsats i Vognsild vedrørende eftersøgningen af den 76-årige, demensramte kvinde fra Vognsild, men er klar til at rykke ud, hvis der kommer nye tip i sagen.

5. november 2025

Nordjyllands Politi

Dødfunden person ved Vodskov: Efterforskningen fortsætter

Kort før klokken 14.00 tirsdag eftermiddag, den 4. november 2025, modtog Nordjyllands Politi melding om en dødfunden person i et buskads nær fodboldbanerne på Tusborgvej i Vodskov. Undersøgelser har nu fastslået, at der er tale om en mand. Intet tyder på, at der er tale om en forbrydelse.

5. november 2025

Nordjyllands Politi

Opfølgning på eftersøgning af 76-årig savnet kvinde

Nordjyllands Politi fortsætter den intensive eftersøgning af den demensramte 76-årige kvinde, der søndag aften forlod sit hjem i Vognsild ved Aars. Borgere opfordres igen til at kigge grundigt efter i haver, skure, lader og lignende steder.