Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

25. oktober 2024 10:38

Politiet efterlyser 27-årig mand efter torsdagens knivstikkeri

Efterforskningen har været massiv efter et knivstikkeri torsdag eftermiddag i Aalborg midtby, hvor en 19-årig mand blev stukket.
Nordjyllands Politi efterlyser nu en 27-årig mand i forbindelse med episoden – han opfordres til at melde sig hurtigst muligt.

Natten igennem har patruljer og efterforskere fra Nordjyllands Politi arbejdet med at afdække hændelsesforløbet i forhold til torsdagens knivstikkeri i Bispensgade, hvor en 19-årig mand blev stukket på en restauration efter et kort slagsmål længere oppe ad gaden. 

De foreløbige efterforskningsskridt bringer nu Nordjyllands Politi til at efterlyse en 27-årig mand, som man på nuværende tidspunkt anser som hovedmistænkt i sagen.  

Efterforskningsleder Kenneth Rodam fortæller:
”Vi har en del spor at gå efter, og det arbejde pågår i øjeblikket. Vi har nu en central mistænkt i sagen – en 27-årig mand og her har vi en klar opfordring til vedkommende: 
Meld dig selv til os – straks!”   

Næste skridt fra politiets side vil være at undersøge muligheden for at offentliggøre mistænktes fulde identitet. 

”Det er en dybt alvorlig sag, vi står med, og den ansvarlige skal stilles til regnskab for sine handlinger hurtigst muligt,” understreger politikommissæren. 

Hvad angår baggrunden for hændelsen, uddyber Kenneth Rodam: 
”Vi vurderer ikke, at knivstikkeriet i Bispensgade er en del af den verserende bandekonflikt. Vores foreløbige efterforskning viser, at de involverede ikke er registrerede bandemedlemmer. De er dog en del af det kriminelle miljø i Aalborg.”


Her fredag formiddag er den 19-åriges tilstand fortsat alvorlig, men han er uden for livsfare. 

Nordjyllands Politi efterforsker fortsat sagen, og politikredsen har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt. 


Var du vidne til episoden og har brug for at tale med nogen?

 

Har du været tæt på knivstikkeriet i Aalborg midtby? Hvis hændelsen sætter gang i tanker og afføder behov for at tale med nogen, tilbyder Offerrådgivningen i Nordjylland at hjælpe både ofre, vidner og pårørende. Her er der mulighed for hhv. telefonsamtaler, chat og fysiske møder. 
De ansatte har tavshedspligt, og du kan være anonym.
Ring på telefon 116 006 – døgnet rundt eller besøg dem på Vor Frue Plads 6, 9000 Aalborg – alle dage 19-07.
Chat på offerraadgivning.dk. Del meget gerne budskabet, hvis du kender nogen der har været tæt på hændelsen. 

 

 

Pressens kontakt

Indtil kl. 12:00 fredag: politikommissær Kenneth Rodam: 29318577
Herefter: vicepolitiinspektør Niels Kronborg: 5124 7690

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

18. oktober 2025

Nordjyllands Politi

Indbrudsindsats i Hasseris: To anholdt

Igennem et stykke tid har Operativ Specialefterforskning ved Nordjyllands Politi blandt andet efterforsket indbrudskriminalitet, der er begået i bydelen Hasseris. Og derfor gennemførte afdelingen natten til lørdag en aktion i netop Hasseris, som var rettet mod indbrudstyve.

9. oktober 2025

Nordjyllands Politi

Indbrudstyv sigtet for flere forhold

Sent tirsdag aften den 7. oktober 2025 blev en indbrudstyv anholdt af en hundepatrulje fra Nordjyllands Politi. Tyven er foreløbigt varetægtsfængslet i fire uger og sigtet for seks indbrud samt forsøg på indbrud.

8. oktober 2025

Nordjyllands Politi

Straksdom: 8 måneders fængsel til 45-årig falsk bankbud

Mandag den 6. oktober 2025 modtog Nordjyllands Politi flere anmeldelser om et falsk bankbud, der var aktiv i Aalborg. Efter en kort, men intensiv efterforskning blev en 45-årig mand fra Aalborg hurtigt anholdt. Dagen efter, tirsdag kl. 14.00, blev han fremstillet i grundlovsforhør og idømt en straf på 8 måneders fængsel til direkte afsoning.