Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

28. januar 2019 08:14

Politi advarer forældre mod børns knivkøb

Nordjyllands Politi har jævnligt sager, hvor børn har købt ulovlige knive på nettet, fx via online spil. Politiet opfordrer til dialog mellem forældre og børn om emnet.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

”Vi får hver uge sager ind af døren, hvor ulovlige knive er købt af børn og blevet beslaglagt i tolden i Københavns lufthavn. Børnene har typisk købt knivene for små penge på udenlandske hjemmesider via links i online spil,” forklarer politikommissær René Kortegaard-Jensen, der er leder af Forebyggelse Aalborg, som varetager politiets SSP-arbejde i Aalborg Kommune.

Hans vurdering er, at børnene ikke altid ved, at de gør noget ulovligt, når de køber knivene.

”De vil måske gerne bare imponere vennerne, fordi de har købt en kniv, der er populær i fx Counterstrike. Men sådan en kniv er ofte udformet på en måde, der gør, at den er uden anerkendelsesværdigt formål og derfor ulovlig at være i besiddelse af i Danmark,” siger politikommissæren og uddyber: ”– kniven er ikke nødvendigvis lovlig, selv om den popper op i et lovligt spil eller på en lovlig hjemmeside.”

 

Politiets opfordring: Tal om det

Nordjyllands Politi opfordrer forældre til at være opmærksomme på, hvad deres børn oplever på nettet, og hvad de køber. Det kan nemlig have mærkbare konsekvenser for børnenes fremtid, hvis de får rodet sig ud i en knivsag.

”Vi bliver involveret i de sager, hvor lufthavnen beslaglægger knive, som er købt af personer i vores politikreds. Men uanset om en ulovlig kniv når frem til køberen eller ej, så kan det være en overtrædelse af våbenlovgivningen. Det kan føre til sigtelse, bøde, fængselsstraf eller som minimum, at de sociale myndigheder bliver inddraget,” advarer René Kortegaard-Jensen. ” – så vi opfordrer forældre til at sætte sig ind i lovgivningen og tale med deres børn om de her ting, så børnene ikke i uvidenhed får bragt sig selv i en meget træls situation.”

 

Pressens kontaktperson i denne sag:

René Kortegaard-Jensen, politikommissær, leder af Forebyggelse Aalborg, tlf. 3071 6764

 

 

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

11. december 2025

Nordjyllands Politi

Politiet får mange opkald om PayPal-svindel

Nordjyllands Politi modtager for tiden mange opkald fra borgere, der oplever at være blevet ringet op af personer, som udgiver sig for at være fra PayPal. Der er tale om svindel, så pas på.

4. december 2025

Nordjyllands Politi

Store mængder narko beslaglagt i politiaktion

Den 3. december 2025 slog Nordjyllands Politi til mod flere adresser beliggende i henholdsvis Aalborg Øst, Vodskov og Nørresundby. Det skete i en koordineret indsats anført af Operativ Specialefterforskning med støtte fra flere af politikredsens sektioner – og der var tale om en aktion rettet mod handel med opioder og euforiserende stoffer.

4. december 2025

Nordjyllands Politi

Dødfunden person er identificeret

Den person, som politiet den 4. november 2025 fandt afgået ved døden i Vodskov, er nu blevet endeligt identificeret.