Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

19. marts 2019 11:57

Politi tilstede i Dannebrogsgade i Aalborg

Nordjyllands Politi har i en times tid i dag den 19. marts 2019 været tilstede med flere patruljer i Dannebrogsgade i Aalborg i forbindelse med en nu afsluttet politiopgave.

Fra klokken cirka 09:45 og en time frem har Nordjyllands Politi i dag haft mandskab i Dannebrogsgade i Aalborg. Det har vakt lidt opsigt i gadebilledet. Derfor vil vagtchef Karsten Højrup Kristensen gerne sætte et par ord på årsagen til politiets tilstedeværelse:

”Vores efterforskere var i Dannebrogsgade for at foretage en anholdelse af en person i forbindelse med en verserende bedragerisag. I den forbindelse opstod der lidt tumult, og derfor blev det nødvendigt at sende ekstra patruljer til stedet,” fortæller Karsten Højrup Kristensen.

Borgere, der har set patruljerne, behøver således ikke bekymre sig om, hvad der sker:

”Der sker ikke mere. Politiopgaven på stedet er afsluttet, der er ro på og ingen grund til bekymring,” slår vagtchefen fast.

Nordjyllands Politi har i øjeblikket ingen uddybende kommentarer til den nævnte bedragerisag eller efterforskningsarbejdet i den henseende.

 

Pressens kontakt i sagen:


Vagtchef Karsten Højrup Kristensen, tlf. 5154 1555

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

18. juni 2025

Nordjyllands Politi

Politiet leder efter 71-årig bortgået mand ved fjorden

Nordjyllands Politi fortsætter eftersøgningen af den 71-årige mand, der tirsdag omkring kl. 17:00 forlod Aalborg Universitetshospital Nord. Nye oplysninger i sagen har dog medført, at der primært ledes på vandsiden, hvorfor borgere vil kunne opleve et opbud af politi nær fjorden i Aalborgområdet.

18. juni 2025

Nordjyllands Politi

Vedr. efterforskningen af to afdøde personer i Nørresundby

Nordjyllands Politi har siden gårsdagens fund af to afdøde personer, en kvinde og en mand i 40’erne, på en adresse i Nørresundby været i gang med en grundig efterforskning af de nærmere omstændigheder.

17. juni 2025

Nordjyllands Politi

To personer fundet døde i Nørresundby

Nordjyllands Politi modtog tidligere i dag, den 17. juni 2025 kl. 16.35, anmeldelse vedr. dødsfald på en bopæl i Nørresundby. Da politiet kom frem til adressen, fandt man på stedet to personer – en kvinde og en mand begge i 40’erne – der var afgået ved døden. De nærmeste pårørende er blevet underrettet.