Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

3. juni 2022 10:32

Politiøvelse på Gammel Aalborgvej den 8. juni

Nordjyllands Politi holder øvelse onsdag den 8. juni 2022 klokken cirka 18:00-20:45 på Gammel Aalborgvej (hovedvej 569) mellem Bjerget og Vust. Mens øvelsen står på, vil vejen blive spærret.

Det er væsentlig information for trafikanter, der bevæger sig mellem Thisted/Hanstholm og Fjerritslev. For den tungere trafik er det nødvendigt at køre syd om Vejlerne ad rute 29, mens øvelsen står på. Personbiler kan dog passere via Fjordvej/Lundfjordvej syd for Lund Fjord.

Tidligere samme dag – fra 16-tiden – arbejder politiet med øvelsessetuppet på stedet, hvorfor der i timerne op til øvelsesstart kan forventes langsommere passage, reguleret trafik og dermed risiko for kø.

”Øvelsen omhandler blandt andet et større færdselsuheld og kræver en del koordinering mellem de involverede aktører. Det fiktive færdselsuheld vil være meget synligt, og det vil politiets køretøjer af naturlige årsager jo også være. Men man kan altså være rolig; der er blot tale om en øvelse,” fortæller vicepolitiinspektør Lasse Kragh, leder af vagtcentral og borgerservice hos Nordjyllands Politi.

Han beklager de gener, øvelsen eventuelt måtte medføre for trafikanter i området:

”Vi håber på, at vi kan afhjælpe trafikale udfordringer mest muligt ved at varsle øvelsen nu her. Og så håber vi selvfølgelig også på forståelse for, at vi har brug for at træne for at holde os skarpe i at redde liv og håndtere virkelige færdselsuheld bedst muligt,” siger Lasse Kragh. 

 

Pressens kontakt:


Lasse Kragh, vicepolitiinspektør, Nordjyllands Politi, tlf. 4012 5754

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

1. juli 2025

Nordjyllands Politi

Færdselsindsats afslørede 15 ulovlige knallerter

Operativ Færdsel ved Nordjyllands Politi foretog den 19. juni 2025 en større færdselsindsats i Vesthimmerland og den sydlige del af Aalborg kommune – og kontrollen afslørede altså i alt 15 ulovlige knallerter.

26. juni 2025

Nordjyllands Politi

Yngre kvinde afgået ved døden i trafikulykke

Nordjyllands Politi modtag tidligere i dag, den 26. juni 2025 ved middagstid, en anmeldelse om en alvorlig personpåkørsel centralt i Aalborg; ved John F. Kennedys Plads. En yngre kvinde er afgået ved døden som følge af denne påkørsel. De nærmeste pårørende til den afdøde er blevet underrettet.

25. juni 2025

Nordjyllands Politi

Politiet beder om hjælp til at identificere druknet kvinde

**AFLYST. Kvinden er nu identificeret** En kvinde blev tidligt onsdag morgen fundet druknet i havnen i Hals. Nordjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til identificere kvinden.