Invitation til pressemøde: Stå sammen om at holde afstand
Anne Marie Roum Svendsen, politidirektør ved Nordjyllands Politi og Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg Kommune, afholder fælles pressemøde, hvor de har et meget vigtigt budskab til alle nordjyder og særligt aalborgenserne.

Foto: Rigspolitiet
Vi er nu gået i en afgørende fase i forhold til at forhindre yderligere smittespredning af coronavirus.
For at understrege dette afholder politidirektør Anne Marie Roum Svendsen og borgmester Thomas Kastrup-Larsen et fælles pressemøde, hvor de har et meget vigtigt budskab til alle nordjyder og særligt til aalborgenserne.
Indtil nu har nordjyderne vist en fornuftig adfærd i forhold til at undgå større forsamlinger, men nu kommer det gode vejr – og vi ser en tendens til, at borgerne i de store byer gerne vil ud og nyde det gode vejr og søger mod parker, legepladser og andre udendørs samlingssteder.
Derfor vil Anne Marie Roum Svendsen og Thomas Kastrup-Larsen fortælle, hvad der aktivt bliver sat i gang nu i Aalborg for at undgå smittespredning her og understrege vigtigheden af, at vi alle sammen, nu, udviser samfundssind og holder afstand. Yderligere smittespredning skal undgås.
Tid: Lørdag den 21. marts 2020 kl. 10
Sted: Foran politigården, Jyllandsgade 27, 9000 Aalborg
Vi henstiller til, at man medbringer pressekort.
Spørgsmål vedr. pressemødet kan rettes til:
Christian Brinck, 5135 6716, Nordjyllands Politi
Pressekontakt
Christian Brinck
Telefon: 5135 6716
Maria Odgaard
E-mail: mso083@politi.dk
Telefon: 2963 7506
Telefon: 5154 1555