Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

19. maj 2020 12:01

Tre personer sigtes for drab

Den 52-årige mand, der i går, 18. maj 2020, først på aftenen blev anholdt i Frederikshavn af Nordjyllands Politi, bliver i dag fremstillet i et grundlovsforhør. Politiet sigter ham for at overtræde straffelovens § 237, der omhandler manddrab.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Den anholdte 52-årige mand sigtes konkret for i forening med de to tidligere anholdte personer – en 46-årig kvinde og en 45-årig mand – at have dræbt den 39-årige Eddie Karl-Johan Christensen. Drabet er sket d. 9. maj 2020 om aftenen på en ejendom i nærheden af Frederikshavn, og det er formentlig begået med et håndskydevåben. 

”Vores massive efterforskning i sagen gør, at vi har et grundlag for at sigte alle de tre anholdte for at have begået drabet på den 39-årige mand,” siger lederen af politiets efterforskning, vicepolitiinspektør Frank Olsen, der tilføjer, at det er politiets omfattende efterforskningsarbejde siden den 39-årige mand forsvandt, som har ført frem til, at Nordjyllands Politi nu kan fastslå, at han er blevet offer for en forbrydelse. 

 

Hensyn til pårørende 

Vicepolitiinspektør Frank Olsen kan – af hensyn til både de pårørende til afdøde og til sagens videre opklaringsarbejde – ikke udtale sig om de konkrete omstændigheder eller om politiets specifikke efterforskningsskridt i sagen. 

Vicepolitiinspektøren kan dog oplyse til offentligheden, at det er en række afhøringer og forklaringer, der – sammenholdt med tekniske undersøgelser og en række fund på blandt andet det formodede gerningssted – gør, at politiet kan fastslå, at den 39-årige mand er blevet skudt, og efterfølgende er offeret blevet afbrændt og forsøgt bortskaffet.    

”Det er tale om en sag med nogle voldsomme omstændigheder og af hensynet til de efterladte og til sagens fulde efterklaring, kan vi ikke udtale os nærmere om selve drabet,” understreger vicepolitiinspektør Frank Olsen. 
 
Grundlovsforhøret af den anholdte 52-årige foregår ved Retten i Hjørring senere i dag, 19. maj 2020, kl. 13.30. Og Nordjyllands Politi vil ved denne lejlighed begære dørlukning. 

 

Efterforskning forsætter

Nordjyllands Politis fortsætter i det næste lange stykke tid det intensive efterforskningsarbejde i sagen – et arbejde, der blandt andet omfatter fortsatte tekniske og retsmedicinske undersøgelser samt analyser af en række effekter med tilknytning til sagen. 

Derudover skal efterforskerne afhøre og genafhøre en lang række personer, herunder de sigtede og andre personer med relation til både offeret og til de sigtede i sagen. 

”Der ligger stadig et omfattende efterforsknings-arbejde foran os. Vores opgave består i at få belyst, hvad der er sket før, under og efter denne forbrydelse,” slutter vicepolitiinspektør Frank Olsen.   

Nordjyllands Politi har ingen yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt. 

 

Medierns kontaktperson er:

* Frank Olsen, vicepolitiinspektør, Nordjyllands Politi, 5162 3993

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

3. juli 2025

Nordjyllands Politi

EU-formandskabet i Nordjylland: Politiet er klar til stor sikkerhedsopgave

I uge 28 kommer EU-formandskabet til det nordjyske. Nordjyllands Politi forventer ikke de store trafikale gener i den forbindelse, men gør opmærksom på, at der vil være et øget opbud af såvel uniformerede som civilklædte politibetjente, primært i Aalborg og særligt omkring Aalborg Kongres & Kultur Center. Der vil også være opsat kameraovervågning i området.

1. juli 2025

Nordjyllands Politi

Færdselsindsats afslørede 15 ulovlige knallerter

Operativ Færdsel ved Nordjyllands Politi foretog den 19. juni 2025 en større færdselsindsats i Vesthimmerland og den sydlige del af Aalborg kommune – og kontrollen afslørede altså i alt 15 ulovlige knallerter.

26. juni 2025

Nordjyllands Politi

Yngre kvinde afgået ved døden i trafikulykke

Nordjyllands Politi modtag tidligere i dag, den 26. juni 2025 ved middagstid, en anmeldelse om en alvorlig personpåkørsel centralt i Aalborg; ved John F. Kennedys Plads. En yngre kvinde er afgået ved døden som følge af denne påkørsel. De nærmeste pårørende til den afdøde er blevet underrettet.