Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

13. juni 2020 13:20

Slagsmål i Aalborg i nat

Nordjyllands Politi blev i nat, 13. juni 2020, kaldt ud til et slagsmål i det centrale Aalborg. En person er kommet alvorligt til skade.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Politiet modtog via 112 kl. 00:36 anmeldelse om et slagsmål i krydset Rendsburggade og Nyhavnsgade i det centrale Aalborg. Cirka 5 personer skulle være involveret i slagsmålet. 
 
Politiet afsendte straks patruljer til gerningsstedet, hvor man antraf to formodede forurettede, der fortalte, at de var blevet overfaldet af nogle ukendte gerningsmænd. En af disse personer er dog senere blevet anholdt, ligesom politiet på nuværende tidspunkt eftersøger den anden mand.

En tredje person, en 29-årig mand, blev indbragt på politistationen tæt ved gerningsstedet, da han skønnedes særdeles beruset i en grad, så han ikke kunne tage vare på sig selv. 

Det viste sig ved lægeundersøgelsen, at han havde skader, der muligvis kunne henføres til slagsmålet, og han blev derpå indbragt til sygehuset, hvor han er blevet opereret. Han er pt. i kritisk tilstand.  

Politiet er i øjeblikket i færd med en efterforskning for at få et overblik over hændelsesforløbet. Det har blandt andet betydet, at området omkring gerningsstedte har været spærret af nogle timer i dag for at foretage sporsikring. Derudover er politiet i færd med at foretage afhøringer til sagen. 

Efterforskningen har indtil videre vist, at der formentlig er tale om et tilfældighedsmøde mellem personerne involveret i det efterfølgende slagsmål, og det er et gammelt nag mellem disse personer, der kan have udløst selve slagsmålet. 

”Men vi tager det meget alvorligt, og vi behandler sagen som en alvorlig voldssag, som derfor efterforskes grundigt for at få belyst hele hændelsesforløbet før, under og efter slagsmålet,” siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Torben Larsen. 

Efterforskningen ventes at fortsætte i den kommende tid. Hvis man har set noget i området omkring gerningsstedet i nat før, under eller efter gerningstidspunkt, så bedes man straks ringe til politiet på 114. 

 

Pressens kontaktperson i sagen er vagtchefen, 5154 1555

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

3. september 2025

Nordjyllands Politi

Politiets reaktionspatrulje øver i Aalborg Storcenter

Onsdag den 3. september og igen onsdag den 10. september 2025 øver og træner reaktionspatruljen fra Nordjyllands Politi i Aalborg Storcenter. Besøgende vil kunne opleve synlige øvelsesaktiviteter, men det kan man tage med ophøjet ro, for der er blot tale om træning.

1. september 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi indfører visitationszoner i Aalborg

Nordjyllands Politi tager nu et nyt operativt værktøj i brug som et led i den større indsats for at komme bandekonflikten i Aalborg til livs. Gældende fra 1. september 2025 kl. 16.00 opretter politiet tre visitationszoner i Aalborg.

30. august 2025

Nordjyllands Politi

Overfald i Aalborg C: Nordjyllands Politi søger vidner og indsætter mobil politistation lørdag

Nordjyllands Politi søger vidner til et voldeligt overfald, der fredag den 29. august fandt sted i Steen Blichers Gade, Aalborg C. Politiets mobile politistation vil i dag lørdag den 30. august kl. 16.30-20.00 holde på Kennedys Plads for at skabe tryghed og tage mod oplysninger i sagen.