Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

24. januar 2020 11:55

To formodede indbrudstyve anholdt

En civil politipatrulje fra Nordjyllands Politi ransagede først på natten i går et mistænkeligt køretøj på Hirtshals-motorvejen – og det førte til gennembrud i indbrudssag.

Sagen startede i nat, 24. januar 2020, kl. 01.30, umiddelbart syd for Brønderslev. En civil politi-patrulje rettede her henvendelse til en polsk registreret personbil, der holdt på ”rasteplads Vildmosen” på Hirtshalsmotorvejen. I bilen traf patruljen to georgiske mænd på 22 og 26 år. 

Da de to mænd ikke kunne redegøre for deres ophold på stedet, fattede patruljen yderligere mistanke til mændene. 

”Derfor besluttede de straks at ransage køretøjet,” siger lederen af Berigelsessektionen ved Nordjyllands Politi, politikommissær Mikkel Brügmann. 

Og det var, viste det sig hurtigt, en rigtig fornuftig beslutning. Betjentene fandt nemlig ved ransagningen af køretøjet mændene i besiddelse af forskellige smykker, en playstation, airpods m.v. Mændene blev derpå anholdt af politiet. 

 

Efterforskning gik i gang

Politiet indledte på grundlaget af fundet en videre efterforskning, og det viste sig, at nogle af effekterne kunne sættes i forbindelse med et indbrud i en villa i Hjørring, der blev begået torsdag d. 23. januar mellem kl. 08.30 til 17.45. Ved dette indbrud blev der stjålet en del flere effekter, som stadig ikke er fundet. 

Politiet har tidligere erfaret, forklarer politikommissær Mikkel Brügmann, at udenlandske kriminelle benytter postforsendelser til at sende koster ud af landet. 

”Vi hører derfor gerne fra butikker eller andre i Vendsysselområdet, som i løbet af de seneste dage har ekspederet personer, der ønskede at sende pakker til Georgien,” siger Mikkel Brügmann.  

Nordjyllands Politi har desuden nogle formodede tyvekoster, som de to mænd var i besiddelse af, da de blev anholdt. Det drejer sig et Tommy Hilfiger- og et Jan Magnussen-ur samt en vielsesring med inskriptionen ”Birthe”. 

”Dem har vi endnu ikke kunne knytte til et gerningssted. Og vi leder efter ejerne til dem, så hvis nogen mangler disse effekter, kan man ringe til os på 114,” siger Mikkel Brügmann.  

De to anholdte mænd fremstilles senere i dag, kl. 12.30, i et grundlovsforhør i Retten i Hjørring. 

 

Politiet har ingen yderligere oplysninger i sagen. 

Pressens kontaktperson: 

Mikkel Brügmann, politikommissær, Nordjyllands Politi, tlf. 5154 9858
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

30. april 2024

Nordjyllands Politi

Tryghed og tillid er fortsat høj i Nordjylland

Rigtig mange nordjyder, næsten ni ud af 10, føler sig trygge, og næsten lige så mange har en udstrakt grad af tillid til, at politiet træder hjælpende til, hvis der opstår en situation, som kræver ordensmagtens indgriben. ​

29. april 2024

Nordjyllands Politi

Røveri i Frederikshavn

Nordjyllands Politi modtog søndag aften, den 28. april 2024 klokken 22:45, en anmeldelse om et røveri begået mod en restauration i Lodsgade i Frederikshavn. To personer blev kort efter anholdt og skal senere i dag fremstilles i grundlovsforhør.

19. april 2024

Nordjyllands Politi

Tungvognskontrol på E45 viser plads til forbedringer

Tungvognscenter Nord afholdte, sammen med en række aktører, tungvognskontrol torsdag den 18. april 2024 nord for Randers på motorvej E45. Kontrollen afslørede plads til forbedringer.