Tre personer omkommet ved brand i 9600 Aars
Nordjyllands Politi blev natten til mandag den 8. februar 2021 kl. 04:29 alarmeret om en brand i Østrup, 9600 Aars. Tre personer er omkommet.
Natten til mandag den 8. februar 2021 kl. 04:29 modtog Nordjyllands Politi et alarmopkald via 112 om en brand i et hus i Østrup, 9600 Aars.
Ved politiets og brandvæsenets ankomst til stedet var huset fyldt med røg. Ved søgning med røgdykkere i huset blev der fundet tre livløse personer, som blev forsøgt genoplivet. Der er tale om en mor og to børn.
”De er alle tre omkommet. Der er tale om en kvinde på 35 år, en dreng på fire og en pige på syv år. Det er meget tragisk. Vi er i gang med de tekniske undersøgelser af ejendommen nu, og det kommer vi til at arbejde med det meste af dagen. Derfor kan vi på nuværende tidspunkt ikke sige noget om årsagen til branden og den kraftige røgudvikling,” udtaler vicepolitiinspektør Henrik Skals, leder af vagtcentralen i Nordjyllands Politi.
Nordjyllands Politi har ikke flere oplysninger til offentligheden om sagen i øjeblikket. Pressen bedes følge med på Twitter for opdatering i sagen.
De nærmeste pårørende er underrettet.
Pressens kontakt:
Henrik Skals, vicepolitiinspektør, Nordjyllands Politi, tlf. 3058 2385
Pressekontakt
Christian Brinck
Telefon: 5135 6716
Maria Odgaard
E-mail: mso083@politi.dk
Telefon: 2963 7506
Telefon: 5154 1555