Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

12. februar 2020 15:30

Lastbilkontrol i Herning

Tungvogncenter Nord (TCN) ved Nordjyllands Politi afviklede 6. og 7. februar 2020 en lastbilkontrol i industriområdet Hipark ved Herning.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Midt på formiddagen den anden dag, den 7. februar, blev en polsk lastbil med tilkoblet dansk sættevogn observeret af de kontrollerende betjente. Lastbilen befandt sig på Herningmotorvejen på vej mod Herning. 

Politiet stoppede køretøjet, hvorpå den indledende kontrol om overholdelse af køre-hviletidsbestemmelse blev indledt, oplyser den ansvarlige for kontrollen, politikommissær Claus Kjær-Pedersen. I forbindelse med en nærmere undersøgelse af køretøjet blev der fundet en magnet, som var monteret på lastbilens såkaldte impulsgiver/Kitas. 

”Og det bevirkede, at lastbilen kunne køre uden om lastbilens hastighedsbegrænser og uden om kontrolapparatet i lastbilen,” forklarer politikommissæren. 

Betjentene kunne også konstatere en overtrædelse af reglerne for cabotage, idet der manglede fragtbreve, ligesom andre fragtbreve ikke var udfyldt korrekt. 

”Vognmanden manglede også at betale for vejbenyttelsesafgift af det danske vejnet hele tre gange,” siger Claus Kjær-Pedersen. 

Derfor blev det samlet til en bøde til chauffør og virksomhed på 84.000 kr. 

 

Pressens kontaktperson

* Claus Kjær-Pedersen, politikommissær, Nordjyllands Politi, 4012 6286
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

30. oktober 2025

Nordjyllands Politi

To mænd varetægtsfængslet for gps-tyverier

Politiet skred i går, den 29. oktober 2025, til anholdelse af to udenlandske mænd, som man mistænker for at begået adskillige gps-tyverier fra landsbrugsmaskiner, fortrinsvis traktorer, på flere lokationer i Jylland. De to mænd blev anholdt af midt- og vestjyske kollegaer, og de blev i dag, 30. oktober 2025, fremstillet i et grundlovsforhør i retten i Aalborg.

29. oktober 2025

Nordjyllands Politi

To anholdt for "bankbuds-kriminalitet"

Nordjyllands Politi skred i går aftes til anholdelse af to personer - to mænd i 20'erne - som man mistænker for at stå bag flere kriminalitetsforhold kendt som de såkaldte "bankbudssager", hvor ældre medborgere franarres personlige oplysninger og hævekort. Anholdelserne af de to skete på en adresse i Aalborg, og begge mænd mistænkes for igennem de seneste måneder at have begået flere af disse forbrydelser primært i Aalborg-området.

28. oktober 2025

Nordjyllands Politi

Hjælp politiet: Har du set en hvid, lukket boogie-trailer?

Politiet i Hjørring efterforsker i øjeblikket en sag vedrørende tyveriforhold – sket tilbage i september måned – og i dén forbindelse ønsker politiet at lokalisere en hvid, lukket boogie-trailer, der har påskriften ”Eltechno” og ”Jørn Krogsgaard A/S”. Dens registreringsnummer er: BB4449 – og den er brugsstjålet. Nordjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114. ***Efterlysningen af traileren er aflyst. En vågen borger rettede henvendelse til politiet og kunne oplyse, at den holdt på en parkeringsplads i Ranum. Den er nu i politiets varetægt. Efterforskningen i sagen fortsætter. Vi takker for offentlighedens hjælp i sagen.*** ​