Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

4. september 2024 13:17

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 03.-04. september 2024

Narkokørsel, grundstødt skib og styrtet paraglider. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

Fik forbud mod at komme i forretning, Hillerød

En 29-årig mand fra Hillerød blev tirsdag morgen kort før klokken 07.30 bortvist fra Circle K på Københavnsvej. Manden havde flere gange talt utilbørligt til en medarbejder, som fandt hans udtalelser og opførsel utryghedsskabende. Den 29-årig fik samtidig forbud mod at indfinde sig i butikken i et år.

 

Coaster gik på grund, Hundested

Klokken 07.49 kom en anmeldelse om, at en coaster var gået på syd for Hundested Havn nogle timer tidligere. Der skete ikke noget miljøudslip ved grundstødningen og skibet kom fri igen omkring klokken 13.30.

 

Tyveri fra lastbil, Jægerspris

Fra en lastbil er der mellem mandag aften og tirsdag morgen klokken 05 stjålet et styremodul til lastbilens lygter. Lastbilen stod på Håndværkervej, da tyveriet skete. Tyveriet blev anmeldt klokken 07.54.

 

Rude knust, Birkerød

En rude til Vin og Tobak på Hovedgaden er mellem mandag aften og tirsdag klokken 08.30 blevet knust med en stor sten. Det var på tidspunktet for anmeldelsen ikke oplyst, om der var stjålet noget fra forretningen.

 

Kørte uden kørekort, Hillerød

Tirsdag formiddag klokken 10.45 blev en 30-årig mand fra Fakse Ladeplads standset, da han kom kørende ad Slangerupgade. Her blev han sigtet for at køre bil uden behørig førerret.

 

Cyklist indlagt efter ulykke, Skodsborg

En 75-årig mandlig cyklist fra København måtte tirsdag køres til hospitalet, efter han var stødt ind i en varebil, som var parkeret på Skodsborg Strandvej. Manden kom alvorligt til skade ved sammenstødet.

 

Større eftersøgning efter paraglider, Helsinge

Tirsdag eftermiddag klokken 16.43 kom en anmeldelse om, at en person på en paraglider var styrtet i Arresø og, at anmelder kunne se en person svømme mod land. Politi, brandvæsen og søredningstjenesten tog til stedet for at finde personen. Der blev imidlertid ikke fundet nogen personer eller andet i vandet og eftersøgningen blev herefter indstillet, da der ikke var grund til at tro andet end, at personen var kommet i land ved egen hjælp.

 

Sigtet for narkokørsel, Birkerød

En 18-årig mand fra Birkerød blev omkring klokken 18 sigtet for narkokørsel. Den 18-årige blev standset, da han kom kørende ad Vilhelm La Cours Vej. Han blev taget med på hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve fra ham. Den skal nu analyseres for at fastlægge hans nøjagtige promille til brug for den videre behandling af sagen.

 

Lynnedslag skyld i brand, Gribskov

Klokken 05.44 fik politiet en anmeldelse om brand i en bygning på Alme Englodsvej. Et lyn havde forårsaget, at strømmen i huset var slået fra, og da beboerne tændte det igen, opstod der brand. Ingen kom til skade Og indsatsen på stedet var færdig klokken 06.44.

 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

6. september 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 05.-06. september 2024

Trafikdrab, narko og bedrageri. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

5. september 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 04.-05. september 2024

Tyveri, cykelsammenstød og et mislykket flugtforsøg.Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

3. september 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 02.-03. september 2024

Brand, tricktyveri og bedrageri. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi