Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

7. juni 2024 10:14

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 06.-07. juni 2024

Bedrageri, tyveri og spirituskørsel. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

Tyveri fra lastbil/varebil, Furesø

Natten mellem onsdag og torsdag blev der begået indbrud i en varevogn, som holdt på Højeloftsvej. Tyven havde boret hul i skydedøren over håndtag for at komme ind.

 

Bedrageri, Furesø

En 89-årig mand på Ryetvej ringede torsddag formiddag til politiet og anmeldte, at han tirsdag ved middagstid havde været udsat for et bedrageri. Han fortalte, at han havde snakket med en mand ved navn Martin fra “Din Bank” som oplyste, at der var blevet trukket 15.000 kroner fra hans konto. Hvorefter manden oplyse at han ville spærre den 89-åriges kort og herefter sende ham et nyt. Den 89-årige blev bedt om, at lægge sit kort og kode i en forseglet pose, hvorefter en mand ville hente det. Selv om den 89-årige mand havde kontaktet sin bank og fået spærret sin konto, havde gerningsmændene nået at bruge kortet til to automatudbetalinger.

 

Kørte påvirket og uden kørekort, Hillerød

Klokken 15.57 stoppede politiet en bil på Gadegårdsparken. Det viste sig, at den 42-årige fører af bilen var frakendt kørekortet og påvirket af cannabis ved narkometertest. Han blev efterfølgende kørt til hospitalet for at få taget en blodprøve.

 

Musikken var slukket, Helsingør

Kort før klokken 23 kom en anmeldelse om, at der blev spillet høj musik i Sct Anna Gade til ulempe for de omkringboede. Da en patrulje kom til adressen, var musikken imidlertid slukket.

 

Sigtet for spirituskørsel, Hillerød

En 24-årig mand fra København blev klokken 02.57 natten til fredag standset, da han kom kørende i krydset Lyngevej/Roskildevej. Her blev han sigtet for at køre spirituskørsel, da hans promille var over den tilladte. Manden blev kørt til hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve fra ham. Den skal nu analyseres for at fastlægge hans nøjagtige promille.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

6. juni 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 05.-06. maj 2025

Her er et uddrag af døgnrapporten.

5. juni 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 04. - 05. juni 2025

Forsøg på bedrageri, kørte påvirket og uden gyldigt kørekort og brande flere steder. Her er et uddrag af døgnrapporten.

4. juni 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af dørngrapporten 03. - 04. juni 2025

To tyre på tur, negleklippertyv og græs, der var grønnere på den anden side. Her er et uddrag af døgnrapporten.