Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 08.-09. maj 2023
Narkotika, brand og tyveri. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.
Tyveri fra varebil, Hørsholm
Anmeldelse kl. 9.41 om tyveri fra varebil på Hyldestykket i Hørsholm. Låsen på varebilens bagdør var blevet brudt op, og diverse værktøj stjålet.
Brand, Farum
En 60-årig mand fra Farum blev kl. 10.55 sigtet for at forårsage brand ved brug af ukrudtsbrænder på Flagsøvej i Farum. Politi og Brand til stedet. Kl. 11.06 er der kontrol over branden, og ingen fare for yderligere spredning.
Færdselsuheld, Gentofte
En 23-årig kvinde fra Frederikssund kørte kl. 13.24 i sin bil i nordgående retning på Helsingørmotorvejen ved Gentofte, hvor hun påkørte en varebil bagfra. Varebilen blev ført af en 48-årig mand fra Skovlunde, som også kørte i nordgående retning på Helsingørmotorvejen.
Indbrud hos virksomhed, Vedbæk
En virksomhed på Skelstedet i Vedbæk har mellem torsdag d. 4 kl. 16.00 og mandag d. 08 kl. 15.00 haft indbrud, hvor der er stjålet redskaber, varmepumper, kemikalier og et pengeskab.
Butikstyveri i Netto, Nivå
En 29-årig kvinde fra Helsingør blev mandag kl. 18.37 taget for butikstyveri i Netto i Nivå Center, hvor hun havde stjålet en flere poser chokolade og kiks.
Mindre brand, Humlebæk
Politi og brandvæsnet var mandag kl. 21.09 ude til en brand på Gl Strandvej, hvor der var gået ild i en terrasse. Kl. 21.30 var branden under kontrol. Ingen meldinger om personskade.
Brand i bygning, Charlottenlund
Mandag kl. 21.25 udbrød der brand i en bygning på Kystvejen. Branden var slukket kl. 21.50, og det formodes, at branden er opstået i et elskab på adressen.
Ung bilist ramte træ, Smørum
En 17-årig ung mand fra Greve ramte mandag kl. 21.52 et træ på Overdrevsvej i Smørum, hvorefter køretøjet rullede om på siden. Uheldet spærrede begge vejbaner. Ingen meldinger om personskade.
Første køretøj i påvirket tilstand, Helsingør
En 37-årig mand fra Ringsted blev mandag kl. 22.30 sigtet og anholdt for at føre et køretøj i påvirket tilstand, da han blev stoppet på Emil Noldes Vej og testede positiv for flere euforiserende stoffer. Manden blev kørt på hospitalet for at få udtaget en blodprøve så den præcise påvirkningsgrad kan fastlægges.