Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

11. december 2024 10:36

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 10.-11. december 2024

Tyverier, narkofund og kørsel uden førerret. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

Sidespejle stjålet, Nordsjælland

Flere biler har i det forgangne døgn fået stjålet deres sidespejle. Det er blandt andet gået ud over en bil, som stod i Arnevangen i Holte, hvor der mellem mandag aften og tirsdag morgen klokken 07.50 er stjålet sidespejle. Også en bil, som stod i Lyngdalen i Nærum, har i samme tidsrum fået stjålet sine sidespejle. En bil, som stod på Skovskellet i Holte, har mellem mandag aften og tirsdag klokken 08.10 fået stjålet begge sidespejle.

 

Savnet ung mand fundet i god behold, Helsinge

Nordsjællands Politi søgte hele tirsdag efter en 16-årig ung mand fra Helsinge, som havde forladt sin bopæl i nedtrykt tilstand. Der blev blandt andet søgt efter den 16-årige ved brug af hunde og droner, og den unge mand blev fundet i god behold klokken 22.14. Af hensyn til den unge mand giver Nordsjællands Politi ikke yderligere oplysninger i sagen.

 

Snusede sig frem til hash, Hillerød

En af politiets narkohunde snusede sig tirsdag eftermiddag omkring klokken 12.40 frem til godt et kilo hash. Hashen blev fundet i en kælder i en ejendom i Østervang i forbindelse med en indsats målrettet narkosalg på gadeplan.

 

Sigtet for tyveri, Kgs. Lyngby

En 47-årig mand uden fast adresse blev tirsdag eftermiddag anholdt og sigtet for tyveri fra en personbil, som stod ved Lyngby Storcenter. Fra bilen var der stjålet computer og airpods og via sporing af disse fandt en patrulje frem til den 47-årige.

 

Tyveri fra bil, Helsingør

Fra en bil, som stod på Nordre Strandvej, er der mellem klokken 12.00 og 13.30 stjålet en pung samt nogle smykker og en mobiltelefon.

 

Ung butikstyv på spil, Nærum

En 12-årig dreng fra Nærum blev tirsdag eftermiddag taget for butikstyveri i Coop365 på Nærumvænge Torv. Drengens forældre og de sociale myndigheder underrettes om sagen.

 

Lamper stjålet, Kgs. Lyngby

Mellem mandag aften og tirsdag eftermiddag klokken 16.30 er to udendørs ph-lamper blevet stjålet fra en adresse på Glaciset.

 

Havde hash på sig, Tisvildeleje

En 20-årig mand fra Helsinge blev tirsdag eftermiddag klokken 17.35 sigtet for at være i besiddelse af en mindre mængde hash. Manden blev truffet på en p-plads ved Bækkebrovej.

 

Kørsel påvirket uden førerret, Helsingør

Politiet standsede klokken 21.09 en 39-årig mand fra Østbirk på Kongevejen, som ikke havde førerret. Manden blev desuden sigtet for at være påvirket af alkohol og euforiserende stoffer.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

4. februar 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 03.-04. februar 2025

Bedragerier, forsøg på bedrageri og hash i bilen. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

3. februar 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 2.-3. februar 2025

Mistænkelige unge, spirituskørsel og stoffer. Her er et uddrag af døgnrapporten.

31. januar 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 30.-31. januar 2025

Forsøg på bedrageri, spirituskørsel og uro på Skum. Her er et uddrag af døgnrapporten.