Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

20. januar 2025 10:27

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 19.-20. januar 2025

Spirituskørsel, musik til ulempe og røg, men ingen brand. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

Taget for spirituskørsel, Helsingør

En 50-årig mand fra Helsingør blev søndag formiddag lidt efter klokken 11 standset, da han kom kørende ad Blichersvej. Her viste en alkometertest, at hans promille var højere end den tilladte og han blev derfor sigtet for spirituskørsel. Den 50-årige blev efterfølgende taget med på politistationen, og en læge blev tilkaldt til at udtage en blodprøve fra manden. Den skal nu analyseres for at fastlægge hans nøjagtige promille.

 

Stjal varer og skubbede til medarbejder, Charlottenlund

En ukendt man kom søndag klokken 17.45 ind i Coop365 på Ordrupvej, hvor han kom nogle varer i sin taske. Da han ville forlade butikken uden at betale, forsøgte en medarbejder at stoppe ham. Det fik imidlertid manden til at skubbe til medarbejderen, hvorefter manden forlod butikken.

 

Røg men ingen brand, Tikøb

Søndag aften klokken 18.25 kom en anmeldelse om, at der var brand i en bolig på Gransangervej. Da brandvæsenet kom til stede viste det sig imidlertid, at det var kraftig røgudvikling fra en brændeovn men ingen brand. Ingen personer kom til skade ved hændelsen.

 

Musik til ulempe, Farum

En patrulje kørte søndag aften omkring klokken 23.35 til en adresse på Paltholmterrasserne, hvor der blev spillet så høj musik, at det var til ulempe for de omkringboende. Stedets beboer blev bedt om at dæmpe musikken, hvilket blev efterkommet.

 

Sigtet for narkokørsel, Værløse

Klokken 01.15 natten til mandag blev en 41-årig mand fra Hillerød standset, da han kom kørende ad Frederiksborgvej. Her blev han sigtet for narkokørsel, da han var påvirket af euforiserende stoffer. Manden blev efterfølgende bragt til hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve fra ham. Den skal nu analyseres for at fastlægge hans nøjagtige påvirkningsgrad til brug for den videre behandling af sagen.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

17. januar 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 16.-17. januar 2025

Røveri og bedragerier. Her er et uddrag af døgnrapporten.

16. januar 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 15.-16. januar 2025

Tyveri, bedragerier. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

14. januar 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 13.-14. januar 2025

Tyveri, bedrageri og euforiserende stoffer. Her er et uddrag af døgnrapporten.