Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

3. oktober 2024 10:10

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 02. - 03. oktober 2024

Brand, tyveri og hærværk. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Skarpsinding borger fandt efterlyst mand, Hillerød

En borger kontaktede klokken 08.45 politiet og fortalte, at han på Milnersvej havde set en mand, som han genkendte fra en efterlysning, som Københavns Politi havde udsendt. En patrulje blev sendt til stedet og her blev det konstateret, at der var tale om den efterlyste mand. Han blev derfor anholdt og kørt til Københavns Politi. Tak til den skarpsindige borger.

 

Kortslutning medførte brand, Klampenborg

En kortslutning i en gammel el-installation var onsdag formiddag klokken 09.50 årsag til at noget plastik blev sat i brand i en kælder på Dyrehavevej. Ilden blev hurtigt slukket og ingen personer er efter det oplyste kommet til skade.

 

Taget for tyveri, Helsingør

Onsdag formiddag blev en 27-årig mand uden fast adresse sigtet fro butikstyveri, efter han havde stjålet diverse varer i Lidl på Birkedalsvej.

 

Vold mod vagt, Frederikssund

En 39-årig mand fra Ølsted blev onsdag klokken 12.29 udsat for vold, mens han var på arbejde som centervagt i Sillebroen. Her fik han et knytnæveslag i ansigtet af en ukendt gerningsmand, da vagten påtalte, at den pågældende mand ikke måtte ryge i centeret.

 

Færdselsuheld, Hellerup

En 43-årig kvindelig bilist fra Snekkersten kørte kl. 16.31 frem for rødt lys i østlig retning ad Tuborgvej med lav hastighed, da hun blev påkørt på venstre side af en 35-årig kvindelig bilist fra København, der kørte over for grønt lys ligeud i sydlig retning. Beredskabspatrulje og Ambulance til stedet. Ingen melding om personskade. Den 43-årige kvindelige bilist blev siget efter Færdselsloven for ikke at have udvist tilstrækkelig agtpågivenhed

 

Spirituskørsel, Ølstykke

En 57-årig mandlig bilist fra Ølstykke blev kl. 18.09 sigtet for spirituskørsel, mens han kørte på Asgårds Plads. Bilisten blev kørte til nærmeste hospital for blodprøveudtagning.

 

Ridsede bil med nøgler, Hillerød

En 51-årig mand fra Niverød blev kl. 21.51 sigtet for hærværk på Hansensvej, hvor han med sinde nøgler havde ridset en bil på kølerhjelmen, taget, sidedøre og bagagedør. Endvidere ødelagede og afmonterede manden bilens vinduesviskerne på forrude og bagrude.

 

Tyveri fra personbil, Lyngby-Taarbæk

Natten til torsdag klokken 03.42 skete der et tyveri fra en bil, som holdt på Skovtoftebakken. En rude i bilen var smadret og bilens navigationsanlæg var stjålet.

 

Tyveri fra personbil, Rudersdal

På Geelsvej måtte en bilejer klokken 06.06 konstatere, at der havde været indbrud i hans bil. En bagrude var blevet smadret og midterkonsollen med infotainmentsystem var blevet stjålet.

 

 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

4. oktober 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 3.-4. oktober 2024

Bedrageri, forsøg på bedrageri og euforiserende stoffer. Her er et uddrag af døgnrapporten

2. oktober 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 01. - 02. oktober 2024

Bedrageri, ulovlig knallert og færdselsuheld. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

1. oktober 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 30. september - 01. oktober 2024

Vanvidskørsel, bedrageri og overfald. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi