Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

23. april 2025 09:50

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 22. - 23. april.

En falsk VVS’er, kontaktbedrageri og en hjemkørsel af politiet. Her er et uddrag af døgnrapporten.

Kørte bil uden gyldigt kørekort, Fredensborg

En 53-årig mand fra Helsinge blev klokken 13.15 sigtet for at køre bil uden gyldigt kørekort. Den 53-årige mand blev stoppet på Kongevejen i Fredensborg.

 

Kontaktbedrageri, Gilleleje

En 80-årig kvinde fra Gilleleje fik tirsdag klokken 14.03 besøg af to ukendte mænd, der udgav sig for at være fra politiet. De to mænd oplyste, at de skulle se den 80-åriges smykker og kontanter. De to mænd tog den 80-åriges smykker og kontanter og forlod adressen.

 

Falsk VVS’er stjal kontanter

Tirsdag klokken 15.15 fik politiet en anmeldelse fra en 86-årig kvinde fra Birkerød om, at hun havde været udsat for tricktyveri. En mand havde banket på hendes dør og udgivet sig for at være fra Holte VVS. Han sagde, han akut skulle tjekke forurettedes radiatorer. Han fik kvinden til at gå rundt i alle rum for at tjekke radiatorerne, mens han selv rodede hendes skabe igennem. Kvinden påtalte roderiet, hvorefter manden skubbede til hende og løb ud af døren med hendes taske. Han tømte tasken for kontanter og smed den fra sig i opgangen.

 

Blev kørt hjem af politiet, Kgs. Lyngby

En 18-årig udenlandsk kvindelig turist var tirsdag aften så beruset, at hun var ude af stand til at tage vare på sig selv. Det fik klokken 23.16 en borger til at kontakte politiet, som sendte en patrulje til Jernbanepladsen, hvor kvinden opholdt sig. Det lykkedes patruljen at finde frem til, hvor kvinden boede under sit ophold her og kørte hende til adressen.

 

Havde hash på sig, Helsingør

En 30-årig mand fra Helsingør blev klokken 03.332 natten til onsdag sigtet for at være i besiddelse af en mindre mængde hash. Manden blev truffet af en patrulje i Sct. Anna Gade.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

26. juni 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 25. - 26. juni 2025

Narkohunde på tur, butikstyverier og færdselsuheld. Her er et uddrag af døgnrapporten.

25. juni 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 24. - 25. juni 2025

Stjal penge fra kassen, musik til ulempe og cyklist på motorvejen. Her er et uddrag af døgnrapporten.

24. juni 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 23. - 24. juni 2025

Tyveri af ure, flere kontaktbedragerier og hjælpsom borger. Her er et uddrag af døgnrapporten.