Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 04.- 05. marts 2024
Færdselsuheld, beruser og narko. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.
Tyveri fra varebil, Birkerød
Anmeldelse kl. 09.20 om indbrud i varebil ud for Skovgårdsparken sket mellem fredag den 1. marts kl. 15.00 og mandag den 4. marts kl. 09.00. Der var skåret hul i passagersidens lad dør. Intet overblik over koster.
Færdselsuheld, Gentofte
En 27-årig kvindelig bilist fra Frederiksberg kørte kl. 14.47 ad Helsingørmotorvejen i sydlig retning, da en ukendt forankørende bilist bremsede kraftigt op, så kvinden påkørte den ukendte bilist bagfra. Beredskabspatrulje og Brand til stedet. Melding kl. 15.00 om, at Trafikken glider i første vognbane. Dog lang kø. Kl. 15.06 er der igen åbnet for trafikken, og bilen fjernet fra nødsporet. Ingen melding om personskade.
Beruser, Vedbæk
Anmeldelse kl. 15.57 om, at der var en meget beruset ung mand, som ikke kunne stå oprejst ved Vedbæk Stationsvej. Beredskabspatrulje til stede , som fik kontakt med den 25-årige unge mand, og sendt ham på et tog hjem til Kgs. Lyngby.
Knallert kørte ind i bil, Ølsted
En 62-årig kvindelig bilist fra Dronningmølle kørte kl. 16.01 ad Hovedgaden mod sydøst, hvor hun bremsede ned for at dreje til højre ad Rakenhøj. Her hørte hun en knallert, og afventede for at se, hvor den kom fra. Samtidigt kørte en 17-årig knallertfører ad Hovedgaden mod sydøst. Her overså han bilisten, der kørte med lav hastighed, og kørte frontalt ind i venstre bagerste hjørne på bilen, og væltede. Beredskabspatrulje til stedet. Ingen melding om personskade.
Sigtet for hash, Hellerup
En 20-årig kvinden fra Brøndby blev kl. 16.47 sigtet for besiddelse af en m indre mængde hash på Callisensvej.
Sigtet for hash, Kgs. Lyngby
En 18-årig mand fra Kgs. Lyngby blev kl. 17.45 sigtet for besiddelse af en joint på Lyngby Hovedgade.
Spirituskørsel, Rungsted Kyst
En 51-årig mandlig bilist fra Rungsted Kyst blev kl. 17.48 sigtet for spirituskørsel ud for Bukkeballevej. Manden blev bragt til nærmeste hospital for blodprøveudtagning.
Sigtet for hash, Kgs. Lyngby
En 24-årig mand fra Bagsværd blev kl. 17.55 sigtet for besiddelse af en større mængde hash på Gammel Jernbanevej.
Beruser, Espergærde
Anmeldelse kl. 23.30 om, at der lå en beruser ved Espergærde Station, som ikke kunne tage vare på sig selv. Beredskabspatrulje til stedet, som fik kontakt til den 49-årige mand, og bragt ham hjem til hans bopæl i Espergærde.
Sigtet for hash, Kokkedal
En 53-årig mand fra Kokkedal blev kl. 00.53 sigtet for besiddelse af en mindre mængde hash ved Holmegårdsvej.