Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

2. maj 2025 09:49

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 1. - 2. maj

Brand i gryde, tyveri fra gravsted og musik til ulempe. Her er et uddrag af døgnrapporten.

Grydebrand, Hørsholm

Klokken 8.21 fik politiet en anmeldelse om røg fra en lejlighed på Højmose Vænge. Lejlighedens 45-årig beboer havde lavet mad i en gryde, men var faldet i søvn på sofaen. Han vågnede ved, at det bankede på døren, da en nabo havde set der kom rød ud af vinduet. Ingen kom til skade, men hændelsen kostede beboeren en sigtelse for overtrædelse af beredskabs1oven.

 

Tyveri fra varebil, Fredensborg

Torsdag morgen fik ejeren af en varevogn, som holdt på Egeparken, en kedelig overraskelse. Der var skåret hul i sidedøren på hans varevogn, og der var stjålet en stor mængde værktøj af ukendt mærke.

 

Tyveri af metaller, Allerød

Torsdag morgen klokken 9.24 fik politiet en anmeldelse om et tyveri fra kirkegården på Uggeløse Bygade. 10 meter kobber kæder, fra siderne på og omkring et gravsted, var stjålet.

 

Bedrageri, Egedal

En 74-årig mand blev i går udsat for bedrageri. Han var blevet kontaktet på sms af en person, som udgav sig for at være hans datter. Under påskud af at telefonen var gået i stykker fik gerningsmanden narret manden til at tro, at det var datteren han skrev med. Via SMS korrespondance lykkedes det for gerningsmanden at få den 74-årige til at betale en "regning' og lave en straksoverførsel på et større beløb.

 

Knallertkørsel til ulempe, Helsingør

Klokken 15.30 fik politiet en anmeldelse fra en borger om, at der ud for Helsingør Hallen var 3 knallerter, der lå og kørte rundt i området rundt om stadion og Helsingørhallen. Anmelder beskrev, at det var 3 unge mænd uden hjelme, og at det skete ofte. Politiet sendte en patrulje til stedet, men knallertkørerne var forsvundet.

 

Musik til ulempe, flere steder i politikredsen.

Det gode vejr og de højere temperaturer har flere steder også betydet, at volume-knappen på musikanlægget har fået et ekstra vrid.

Men fest med omtanke - og husk at skrue ned, når det bliver sent
Det er forståeligt, at du/I fester derhjemme. Det skal der også være plads til. Men husk at vise hensyn. Naboerne er måske ikke lige så festglade sent om natten, som du er.

 

Er du selv udsat for musik til ulempe?
Før du ringer til politiet, så spørg festens personer, om de ikke nok vil skrue ned for musikken. En venlig henvendelse virker ofte, da de fleste sjældent er ude på at genere deres naboer.

Virker en venlig henvendelse ikke, og fortsætter den høje musik - så kontakt politiet på 114. Vi er ved telefonen alle dage, døgnet rundt.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

1. maj 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 30. april - 1. maj

Færdselsuheld, kørte bil påvirket og kastede kniv ud af ruden. Her er et uddrag af døgnrapporten.

30. april 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: uddrag af døgnrapporten 29. - 30. april

Kontaktbedrageri, færdselsuheld og flere der ikke overholdt sin vigepligt. Her er et uddrag af døgnrapporten.

29. april 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 28.-29. april 2025

Brand, bedrageri og narko. Her er et uddrag af døgnrapporten.