Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

14. august 2025 10:57

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 13.-14. august 2025

Bedrageri, hjalp ældre borger hjem og brand i mejetærsker. Her er et uddrag af døgnrapporten.

Bedrageri, Værløse
Klokken 10.35 modtog politiet en anmeldelse fra en 76-årig kvinde, der dagen forinden var blevet ringet op af en ukendt person, som udgav sig for at være fra en myndighed. Personen oplyste, at der var problemer med kvindens hævekort, og at en person ville komme til hendes adresse for at hente kortet samt smykker. Kvinden nægtede at udlevere smykkerne, men afleverede hævekortet for at få manden til at gå.

 

Ældre mand bragt hjem, Espergærde
Klokken 12.21 kontaktede en togfører politiet, da en ældre dement mand ønskede at stå af på Espergærde Station, men ikke vidste, hvor han skulle hen. Politiet mødte den 79-årige mand fra Helsingør, der havde et telefonnummer til et plejehjem på sin rollator. Patruljen kontaktede plejehjemmet og kørte manden hjem.

 

Forsøg på bedrageri, Fredensborg
Onsdag mellem klokken 13.45 og 14.40 blev en 88-årig kvinde fra Fredensborg ringet op af en person, der udgav sig for at være fra Danske Bank. Personen oplyste, at der var hævet 108.000 kroner fra kvindens konto, og at en medarbejder ville komme for at hente hendes kreditkort med henblik på at annullere overførslen. Kort efter dukkede en mand, der kaldte sig ”Adam”, op på adressen. Kvinden nægtede at udlevere kortene, og manden forlod stedet tomhændet.

 

Brand i mejetærsker, Fredensborg

Klokken 16.52 modtog politiet en anmeldelse om brand i en mejetærsker på Veksebovej. Politiet og brandvæsnet ankom hurtigt til stedet, hvor der var store flammer. Klokken 17.15 var det meste af branden slukket. Branden er formentlig opstået, fordi en sten er ramt ind i maskinen og har slået en gnist. Klokken 17.38 var alle patruljer færdige på stedet.

 

Påvirket af lattergas, Hillerød

Klokken 17.24 havde et ambulancehold brug for assistance, da de stod med en 27-årig mand, der var kraftigt påvirket af lattergas. De kunne ikke håndtere ham alene, men turde heller ikke lade ham gå, da han på ingen måde kunne tage vare på sig selv. En politipatrulje hjalp manden hjem til en kammerat, hvor han kunne sove rusen ud.

 

Joint og hash i lommen, Frederikssund

Klokken 19.18 traf en patrulje en 15-årig ung mand på Havnegade, der blev vurderet påvirket af euforiserende stoffer, da han talte sløvt. Han forklarede, at han havde røget en joint. I hans lomme fandt patruljen desuden en klump hash. Den unge mand blev sigtet efter lovgivningen om euforiserende stoffer.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

18. august 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 17.-18. august 2025

Spirituskørsel og cannabis. Her er et uddrag af døgnrapporten.

15. august 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 14.-15. 2025

Bedrageri, tyveri og spirituskørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten.

13. august 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 12.-13. august 2025

Færdselsuheld, hash og detentionsbesøg. Her er et uddrag af døgnrapporten.