Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 25.- 26. februar 2024
Tyveri og færdselsuheld. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.
Kørte bil uden førerret, Frederiksværk
En 30-årig kvindelig bilist blev kl. 09.40 sigtet for at køre bil på Hillerødvej, selvom hun var frakendt førerretten.
Tyveri fra varebil, Nærum
Anmeldelse kl. 12.23 om tyveri fra varebil på Nærum Hovedgade sket mellem lørdag den 24.02 kl. 21.00 og søndag den 25.02 kl. 08.00. Der var klippet hul i skydedøren over låsen og der var stjålet et kamera for et større beløb.
Færdselsuheld, Fredensborg
En 27-årig mandlig motorcyklist fra Fredensborg kørte kl. 13.03 ad Slotsgade i nordlig retning med en hastighed på ca. 50-60 kmlt, hvor han overhalede flere køretøjet, indtil han til sidst påkørte en 48-årig bilist fra Hillerød. Bilisten kørte ad Slotsgade i nordlig retning med ca. 15-20 kmlt, og skulle foretog et venstresving ad Kronprinsessevej. Beredskabspatulje og Ambulance til stedet. Motorcyklisten blev kørt til tjek på nærmeste hospital. Ingen melding om personskade. Efterfølgende viste det sig, at motorcyklisten ikke havde kørekort til motorcykel, og turen kostede ham derfor flere sigtelser.
Tyveri fra bil, Dronningmølle
Anmeldelse kl. 16.54 om tyveri fra bil på Strandkrogen sket mellem kl.11.00-11.30. Rude knust i foran i passagersiden, og der var stjålet en sort taske indeholdende kørekort, mobiltelefon, hævekort mv.