Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

26. juli 2024 12:25

Nordsjællands Politi uddrag af døgnrapporten 2626 juli 2024

Vanvidsbilist, færdselsuheld og narkokørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Hærværk, Frederiksværk

Anmeldelse kl. 07.03 om hærværk på Frederiksværk Station, hvor to ruder og afgangsskærm ved busstoppestedet var blevet smadret.

 

Vanvidsbilist, Hellerup

En 42-årig mandelig bilist uden fast bopæl kørte kl. 10.33 ud fra Hellerup St i østlig retning, hvorefter han foretog et venstresving ind i en 60-årig kvindelig bilist fra København, som kørte ad Ryvangs Alle i nordgående retning. Manden kørte herefter videre – og den kvindelige bilist fulgte efter. Ved Duntzfelts Allé forlod  manden sin varebil og gik i østlig retning. Beredskabspatrulje til stedet, som fandt frem til manden, der blev alkoholtestet til en promille på over 2.0. Mandens bil blev herefter beslaglagt.

 

Ifølge færdsels- og straffeloven defineres vanvidskørsel som:

  • Kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km/t.
  • Kørsel med en hastighed på 200 km/t. eller derover
  • Spirituskørsel med en promille over 2,00

 

Solouheld, Helsingør

En 66-årig mandelig bilist fra København forulykkede kl. 13.17 på Kongevejen efter et ildebefindende. Beredskabspatrulje og Ambulance til stedet. Manden blev bragt til hospitalet.

 

Cyklist ramt af bil, Klampenborg

Pen 29-årig kvindelig bilist kørte kl. 13.35 ad Strandvejen i nordlig retning. Da hun ved krydset Trepilevej og Strandevejen foretog venstresving skete der sammenstød med en modkørende 19-årig kvindelig cyklist fra København, som kom cyklende i sydgående retning. Beredskabspatrulje og Ambulance til stedet. Bilisten blev efterfølgende sigtet efter Færdselsloven for ikke at have udvist tilstrækkelig agtpågivenhed, og cyklisten blev kørt til behandling på nærmeste hospital.

 

Færdselsuheld, Hørsholm

En 45-årig kvindelig bilist fra Hillerød kørte kl. 13.49 ad Isterødvejen i østlig retning og skulle lige over i rundkørslen IsterødvejenlGrønnegade/Sjælsmarkvej, hvor hun blev påkørt af en 51-årig kvindelig bilist fra København, som kørte i samme retning. Beredskabspatrulje til stedet. Ingen melding om personskade.

 

Cyklistsammenstød, Hellerup

En 60-årig mandelig cyklist fra København cyklede kl. 14.06 bagved en 57-årig kvindelig cyklist uden fast bopæl i nordlig retning ad Gersonsvej. Manden foretog en overhaling venstre om kvinden, hvorved der opstod et færdselsuheld, og parterne ramte ind i en parkeret bil. Beredskabspatrulje til stedet. Ingen melding om personskade. Kvinden bragt til tjek på nærmeste hospital.

 

Kørte bil i frakendelsestid, Jægerspris

En 32-årig mandlig bilist fra Køge blev kl. 15.30 sigtet for at køre varebil på Gammel Færgevej, selvom han var frakendt førerretten.

 

Cyklist kørte ind i bil, Frederiksværk

En 82-årig mandlig cyklist fra Frederiksværk cyklede kl. 16.23 ad Møllevangsvej i nordvestlig retning. Da han krydsede Møllevangsvej for at cykle ad Brødmosevej, ramte han ind i siden på en 62-årig kvindelig bilist fra Frederiksværk, som kom kørende, hvorefter cyklisten væltede på cyklen. Beredskabspatrulje til stedet. Ingen melding om personskade.

 

Beruser, Gilleleje

Anmeldelse kl. 17.30 om at der sad to mænd på en bænk på Vesterbrogade, som var meget fulde, og som råbte op og kastede med flasker. Beredskabspatrulje til stedet som sendte de to mænd væk fra stedet.

 

Sigtet for hash, Helsingør

En 29-årig mand fra Helsingør blev kl. 17.57 sigtet for besiddelse af en mindre mængde hash.

 

Hæleri, Slangerup

En efterlyst el-cykel blev kl. 18.49 fundet på Ørnholmvej. En 51-årig mand fra Græsted havde købt cyklen af en ukendt mand via Facebook, og han blev efterfølgende sigtet for hæleri.

 

Sigtet for narkokørsel, Birkerød

En 25-årig mand fra Helsingør blev torsdag aften klokken 19.47 sigtet for at køre bil, selvom han var påvirket af narkotika. Manden blev standset på Bistrup Byvej og taget med på hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve fra ham. Den skal nu analyseres med henblik på at fastlægge hans nøjagtige påvirkningsgrad til brug for den videre behandling af sagen.

 

Tyveri fra skur, Skævinge

Mellem onsdag middag og torsdag morgen er der stjålet et elløbehjul, opladere samt sodavand fra et skur på Holmegårdsvænget.

 

Sigtet for narkokørsel, Humlebæk

Klokken 21.30 blev en 21-årig mand fra Humlebæk standset, da han kom kørende ad Baunebjergvej. Her viste det sig, at han var påvirket af narkotika, og den 21-årige blev derfor sigtet for narkokørsel. Han blev efterfølgende taget med på hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve fra ham. Den skal nu analyseres med henblik på at fastlægge hans nøjagtige påvirkningsgrad til brug for den videre behandling af sagen.

 

Kørte uden kørekort, Slangerup

En 27-årig mand fra Ørsted blev torsdag aften kort før klokken 22 standset, da han kom kørende på motorcykel ad Hørup Skovvej. Her blev han sigtet for kørsel uden førerret, da han ikke havde noget motorcykelkørekort.

 

Musik til ulempe, Gentofte

En patrulje kørte klokken 23.18 til Stolpegårdsvej efter en anmeldelse om, at der gennem flere timer var spillet høj musik fra en adresse på stedet. Beboeren blev bedt om at skrue ned, og blev advaret om, at anlægget kunne beslaglægges, hvis sagen gentog sig.

 

Blev bedt om at skrue ned, Hornbæk

Klokken 02.41 kom en anmeldelse om, at der gennem længere tid havde var spillet meget høj musik fra en adresse på Spurvevej. En patrulje kørte til stedet og sørgede for, at der blev skruet ned for musikken.

 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

30. august 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 29. - 30. august 2024

Bedrageri og narkokørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

29. august 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 28. - 29. august 2024

Bedrageri og brand. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

28. august 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 27. - 28. august 2024

Indbrud, spirituskørsel og færdselsuheld. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.