Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

28. august 2024 12:50

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 27. - 28. august 2024

Indbrud, spirituskørsel og færdselsuheld. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Butikstyveri, Hillerød

En 22-årig mand fra Værløse blev kl. 07.04 sigtet for butikstyveri på Milnersvej, hvor han havde stjålet diverse dagligvarer.

 

Bedrageri, Kokkedal

En 88-årig kvinde fra Kokkedal anmeldte kl. 08.38, at hun var blevet ringet op af en mand, som skulle sidde i sikkerhedsafdelingen i banken. Manden sagde, at der var blevet overført et stort beløb til en bank i udlandet, og om kvinden kendte til det. Den 88-årige havde sagt nej, og manden havde derfor sagt, at A. ville dukke op på adressen og afhente hendes kreditkort. A. var derefter dukket op på adressen, og havde afhentet den 88-åriges kreditkort, kortoplysninger og nogle smykker. A beskrives som: Mand, Dansk af udseende, 20 år, 160 cm, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Lys, Talte: Dansk, Iført: Lys joggingdragt.

 

Færdselsuheld, Helsingør

En 18-årig kvindelig bilist fra Ålsgårde og en 39-årig kvindelig bilist fra Niverød stødte kl. 12.43 sammen i krydset ved Gurrevej. Beredskabspatrulje, Ambulance og Brand til stedet. Olie fjernet fra vejen og bilerne flyttet. Ingen melding om personskade.

 

Kørte bil uden kørekort, Vejby

En 64-årig kvindelig bilist fra Græsted blev kl. 13.13 på Tisvildevej sigtet for at køre bil, selvom hun var frakendt førerretten.

 

Overholdt ikke sin vigepligt, Farum

En 20-årig kvindelig bilist fra Veksø kørte kl. 16.40 ad Langemosevej i nordlig retning, hvor hun uden at overholde sin vigepligt, foretog et højresving og påkørte en 53-årig kvindelig bilist fra Farum, der kørte ad Trevangsvej i vestlig retning. Beredskabspatrulje til stedet. Ingen personskade og ringe materielskade. Den 20-årige kvindelige bilist blev efterfølgende sigtet for ikke at have overholdt ubetinget vigepligt.

 

Spiritus- og narkokørsel mv., Hillerød

En 34-årig mandelig bilist fra København blev kl. 21.33 sigtet for spiritus- og narkokørsel på Københavnsvej og for at køre bil uden førerret.

 

Høj musik, Kgs. Lyngby

Anmeldelse kl. 22.19 om at der blev spillet meget høj musik på kollegiet på Lundtoftevej. Anmelder oplyste, at det i øjeblikket var hver aften, der blev spillet høj musik. Beredskabspatrulje til stedet, som bad festens DJ om at skrue ned. En ny anmeldelse om høj musik senere på aften førte til at en beredskabspatrulje måtte lukke festen.

 

TV på høj lydstyrke, Kgs. Lyngby

Anmeldelse kl. 22.55 om, at anmelder blev generet af en persons fjernsyn, som var tændt med alt for høj lydstyrke. Anmelder havde førhen henvendt sig til personen, men uden nogen

ændring. Beredskabspatrulje til stedet som fik reguleret TV’ets lydstyrke.

 

Spirituskørsel, Gentofte

Anmeldelse kl. 01.30 om, at en 18-årig kvindelig bilist fra Charlottenlund havde påkørt et helleanlæg på Parkovsvej. Beredskabspatrulje til stedet. Kvinden viste sig at have en promille som oversteg 0,5, og blev sigtet for spirituskørsel.

 

To sigtede indbrudstyve, Charlottenlund

Anmeldelse kl. 04.42 om indbrud hos Slagter Lund på Jægersborg Allé. Beredskabspatrulje til stedet, som ved ankomst til stedet mødte en kvindelig borger, som udpegede to mænd, der gik længere nede ad Jægersborg Allé. Det lykkedes beredskabspatruljen at få fat i de to mænd, en 44-årig mand fra København og en 38-årig mand fra Valby, som efterfølgende blev sigtet for indbruddet.

 

 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

30. august 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 29. - 30. august 2024

Bedrageri og narkokørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

29. august 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 28. - 29. august 2024

Bedrageri og brand. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

27. august 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 26. - 27. august 2024

Brand, spirituskørsel og butikstyveri. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.