Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

2. september 2024 10:44

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 01.-02. august 2024

Hærværk, vold og narko. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

Hærværk, Klampenborg

Søndag klokken 12.48 rykkede politiets hundepatrulje ud til Klampenborg Station, hvor en gruppe mænd var blevet set lave graffiti på togene. To udenlandske mænd blev anholdt, mens tre undslap politiet. De to vil blive sigtet for grov graffiti.

 

Sigtet for vold, Hillerød

En 56-årig mand fra Hillerød blev søndag aften omkring klokken 21 sigtet for vold, efter en anmeldelse om, at han havde slået en 16-årig ung mand fra Gørløse i ansigtet flere gange. Episoden skete søndag aften klokken 20.26, og sagen, herunder motivet for volden, bliver nu undersøgt nærmere.

 

Bortvist fra carport, Klampenborg

En 34-årig udenlandsk mand blev søndag aften ved 22-tiden bortvist fra en carport på Bellevuevej, hvor han havde taget ophold for at sove.

 

Sigtet for narkokørsel, Helsingør

Klokken 01.13 natten til mandag blev en 23-årig mand fra Fredensborg sigtet for narkokørsel. Manden blev standset, da han kom kørende ad Kongevejen og blev efterfølgende kørt på hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve fra ham. Den skal nu analyseres nærmere for at fastlægge hans nøjagtige påvirkningsgrad til brug for den videre behandling af sagen.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

3. juli 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 2.-3. juli 2025

Trafikulykke, kørsel i frakendelsestiden og musik til ulempe. Her er et uddrag af døgnrapporten.

2. juli 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 01. - 02. juli 2025

Diesel på vejbanen, solouheld og euforiserende stoffer. Her er et uddrag af døgnrapporten.

1. juli 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 30. juni - 1. juli 2025

Overfald på håndværker, brand og euforiserende stoffer. Her er et uddrag af døgnrapporten.