Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

31. maj 2024 10:49

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 30. - 31. maj 2024

Manglende førerret, bedrageri og brand. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Kørsel uden førerret, Hillerød

En 20-årig mand blev i går stoppet i en bil på Skovnæsvej klokken 9.23. Han kørte bil selv om han havde kørselsforbud.

 

Kørsel uden førerret, Allerød

Klokken 10.40 stoppede politiet en 29-årig mand i en bil på Slangerupvej. Han havde ikke fået generhvervet sit kørekortet.

 

Spirituskørsel, Frederikssund

Klokken 10.43 stoppede politiet en 59-årig mand fra Frederikssund i en bil på Skovnæsvej. Han havde indtaget alkohol i et sådant omfang at

alkoholpromillen i hans blod oversteg 0,5 promille.

 

Tyveri fra lastbil/varebil, Gentofte

Natten mellem onsdag og torsdag skete der et indbrud i en varebil, som holdt på Nybrovej. Tyven var kommet ind gennem sidedøren, hvor der var skruet et hul ved låsen og døren var brudt op. Der var blandt andet stjålet en benzin-nedbrydningshammer, en benzin-skæremaskine og en boremaskine.

 

Lovgivning om euforiserende stoffer, Hillerød

En 29-årig mand fra Hillerød blev i går anholdt på Gadevangsvej. Han blev fundet i besiddelse af en mindre mængde kokain fordelt i 5 poser. Han underskrev konfiskationserklæring og erkendte besiddelse.

 

Bedrageri, Stenløse

En 75-årig kvinde fra Stenløse anmeldte kl. 20.07, at hun mellem kl. 15.00 og 16.00 var blevet ringet op fra ukendt nummer af en mand, som oplyste, at han var fra banken. Manden fortalte, at nogen forsøgte at benytte kvindens betalingskort til at foretage indkøb på en butiks hjemmeside. Manden var ankommet til kvindens adresse, og havde hentet hendes betalingskort. Kvindens bank havde automatisk spærret betalingskortene, da der var blevet trukket et større beløb fra kvindens konto. Kvinden beskrev manden som: A: Mand, Dansk af udseende, 25-30 år, 190 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Brun, Hårlængde: Mellemlangt, Talte: Dansk, Iført: Sort kasket, mørk t-shirt, mørke cowboybukser.

 

Kørsel uden førerret, Gentofte

En 26-årig mandlig bilist fra Gentofte blev kl. 06.02 sigtet for at køre bil på Jægersborgvej, selvom han ikke havde førerret.

 

Brand i lastbil, Hørsholm

Anmeldelse kl. 06.05 om, at der var ild i et baghjul på en lastbil, der holdt langs Isterødvejen på en parkeringsplads. Beredskabspatrulje og Brand til stedet. Beredskabspatruljen fik reguleret trafikken og Brand fik slukket branden.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

3. juli 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 2.-3. juli 2025

Trafikulykke, kørsel i frakendelsestiden og musik til ulempe. Her er et uddrag af døgnrapporten.

2. juli 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 01. - 02. juli 2025

Diesel på vejbanen, solouheld og euforiserende stoffer. Her er et uddrag af døgnrapporten.

1. juli 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 30. juni - 1. juli 2025

Overfald på håndværker, brand og euforiserende stoffer. Her er et uddrag af døgnrapporten.