Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

5. juni 2019 09:20

Uddrag af døgnrapport 4.-5. juni 2019

Hærværk, trafikkontrovers og unge med indbrudsværktøj. Her er uddrag fra døgnrapporten hos Nordsjællands Politi

Hærværk mod bil

Smørum: En Skoda Roomster, der holdt parkeret i Irishaven, er mellem midnat mandag og klokken 05.30 tirsdag blevet udsat for hærværk. Bilen har fået knust bagruden.

Trafikkontrovers

Birkerød: To mænd havde tirsdag morgen klokken 09.02 en kontrovers på Birkerød Parkvej. Forud for kontroversen lå en episode, hvor den ene part, en 72-årig mand fra Hørsholm, var kommet kørende ad Bistrupvej og sænkede fgarten i forbindelse med noget vejarbejde. Her kørte den anden part op på siden af den 72-årige og kastede en dåse, som ramte den 72-åriges bil, ud af vinduet. Da de var kommet et stykke ad Birkerød Parkvej, stod de begge ud af ders køretøjer og her virkede den mand, som havde kastet dåsen, meget truende og gik over og slog den 72-årige på skulderen med knytnæve. Et vidne så episoden og fik skilt parterne ad, hvorefter manden, der havde slået den 72-årige kørte fra stedet. Han beskrives som mellemøstlig af udseende, 30-35 år, 178-180 cm høj og almindelig af bygning, brun i huden med kort, sort hår. Han talte dansk med accent. 

El-værktøj stjålet fra varebil

Virum: Fra en Opel Vivaro, der holdt parkeret på Frederiksdalsvej, er der mellem tirsdag klokken 06.00 og onsdag klokken 06.00 stjålet diverse el- og håndværktøj. Tyven har slået hul under bilens ene dørhåndtag for at skaffe sig adgang til bilen.

Dæk skåret op

Helsinge: En motorcykel, som stod parkeret på Nygade, har mellem søndag klokken 23.30 og mandag midnat fået skåret dækkene op.

Telefon stjålet fra vindueskarm

Hellerup: En mobiltelefon blev tirsdag formiddag mellem klokken 10.50 og 10.52 stjålet fra klinik Take Care på Annasvej. Her kom en mand ind i forretningen og stillede en del spørgsmål til produkterne, og da han igen gik fra stedet, var den mobiltelefon, som havde ligget i en vindueskarm, forsvundet. Manden beskrives som romansk af udseende, 40-45 år, 170-175 cm høj, almindelig af bygning, brun i huden, kort sort hår, dårligt engelsktalene, iført skjorte i farverne grøn/grå/brun, mørke grå/brune bukser og sorte sko.

Mulig tricktyv på spil

Gentofte: En kvinde ringede klokken 13.30 tirsdag eftermiddag på døren hos en 97-årig mand på Maltegårdsvej. Her udgav hun sig for at være læge eller sygeplejerske for hjemmeplejen og fik på den måde adgang til mandens bolig, og de gik sammen ud i køkkenet og talte sammen. Da kvinden gik igen, opdagede den 97-årige, at der må have været andre i huset, idet nogle møbler var blevet flyttet rundt og lugen til et pulterrum stod åben. Kvinden beskrives som dansk af udseende, 40-50 år, 170 cm høj, almindelig af bygning, dansktalende, iført hvid baseball kasket.

Spritknallertrist snuppet

Helsingør: En 69-årig mand fra Helsingør blev tirsdag eftermiddag klokken 14.30 standset, da han kom kørende på knallert ad Gefionsvej. Manden blev taget med på politigården, hvor en læge kom og tog en blodprøve, så mandens nøjagtige promille kan fastlægges.

Falsk rengøringshjælp 

Hellerup: En 91-årig kvinde fik tirsdag eftermiddag klokken 12.45 besøg af en kvinde, som udgav sig for at være rengøringshjælp fra hjemmeplejen. Den 91-årige fik imidlertid gjort rent af et privat firma, så hun fattede mistanke og udspurgte kvinden om, hvilket firma, hun kom fra. Der er ingen oplysninger om, hvorvidt den falske rengøringshjælp fik adgang til kvindens bolig. Den falske rengøringshjælp beskrives som en kvinde med udenlandsk, muligvis asiatisk, udseende, 25-30 år, spinkel af bygning, lys i huden, mellemlangt sort hår, rundt ansigt, talte flydende dansk, iført grå t-shirt med tekst og lange bukser.

Byttede rundt på prismærker

Frederikssund: En 28-årig mand fra Skævinge blev tirsdag eftermiddag sigtet for forsøg på bedrageri, da han i Kirppu på Kocksvej byttede rundt på nogle prismærker, for at kunne få de varer, han havde udset sig, billigere end de var prissat til. 

Klud under bil brød i brand

Kgs. Lyngby: En klud, som sad under en lastbil, brød tirsdag eftermiddag klokken 16.34 i brand, da lastbilen var på vej i nordgående retning ad Helsingør Motorvejen. Ingen kom til skade, og chaufføren fik hurtigt slukket ilden.  

Kørte uden kørekort

Birkerød: En 66-årig mand fra Nærum blev tirsdag aften klokken 18.14 standset, da han kom kørende ad Søndervangen. Det viste sig, at manden tidligere havde fået inddraget sit kørekort, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. 

Narkobilist standset

Helsingør: En 24-årig mand fra Helsingør blev tirsdag aften klokken 20.31 standset, da han kørte ad Lundegade. Manden havde sat sig bag rattet, selvom han var påvirket af kokain og han blev derfor sigtet for at køre bil, selvom han var påvirket af euforiserende stoffer, og taget med på politigården, hvor en læge blev tilkaldt for at tage en blodprøve, der skal fastlægge den 24-åriges nøjagtige påvirkningsgrad.

Mænd brød ind i skur

Værløse: To mænd brød klokken 00.48 natten til onsdag ind i et skur på Skovgårds Alleé. de blev dog opdaget af et vidne, som kontaktede politiet og gav følgende signalement af de to: A, mand, dansk af udseende, 25-30 år, 180-185 cm høj, iført sort hættetrøje. B, mand, dansk af udseende, 25 år, 180-185 cm høj, iført grå hættetrøje.

Unge med indbrudsværktøj standset

Slangerup: Fire unge mænd i alderen 16-22 år fra Herlev blev klokken 02.34 natten til onsdag standset af en patrulje i Kongensgade. Her viste det sig, at der lå diverse indbrudsværktøj i den bil, som de unge kørte i og de blev derfor sigtet for indbrudsforsøg og taget med på politigården. Her skal de nu afhøres, ligesom det skal vurderes, om de skal fremstilles i grundlovsforhør. 

 

Indbrud anmeldt til Nordsjællands Politi 4. - 5. juni 2019

 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

13. juni 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 12. - 13. juni 2025

Politihunde med snuden i sporet, ukrudtbrænder forårsagede brand og flere genstande på motorvejene. Her er et uddrag af døgnrapporten.

12. juni 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 11. - 12. juni 2025

Hjalp borger hjem, slanger i solen og en kalv på tur. Her er et uddrag af døgnrapporten.

11. juni 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 10.-11. juni 2025

Færdselsuheld, bedrageri og brandstiftelse. Her er et uddrag af døgnrapporten.