Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

2. april 2019 10:08

Uddrag af døgnrapport 1. - 2. april 2019

Mand i slidt tøj brød ind, skrottyve på spil og biler tømt for interiør. Her er dagens uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Ruder knust 

Kgs. Lyngby/Kokkedal: Klokken 04.30 natten til tirsdag blev en rude i en dør på førstesal i Engelsborghallen knust. Det fremgår ikke af anmeldelsen, om der var været personer inde i hallen. Også i Kokkedal blev en rude knust. Det skete klokken 04.02 og her var der tale om en rude til 7-Eleven på Kokkedal Station. Heller ikke her er der oplysninger om, hvorvidt der har været indstigning i forretningen.

 

Mand i slidt tøj brød ind

Holte: En mand i slidte bukser brød klokken 03.36 natten til tirsdag ind i en villa på Toftevej og stjal en mobiltelefon. Manden kom angiveligt ind via en ulåst dør og beskrives som ca. 160 cm høj, østeuropæisk af udseende og iført en mørk slidt, tynd dunjakke og lyse, slidte bukser. Han havde muligvis en medgerningsmand, der beskrives som 160 cm høj.

 

Mand anholdt for hærværk

Charlottenlund: En 19-årig mand fra Charlottenlund blev klokken 02.15 tirsdag nat anholdt og sigtet for hærværk. Den 19-årige blev anholdt, mens han var i færd med at male graffiti på Ordrup Station.

 

Havde skunk på sig

Lynge: En 26-årig mand fra Lynge blev tirsdag nat klokken 01.50 sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, da han blev fundet i besiddelse af en mindre mængde skunk. Manden blev truffet af en patrulje på Lynge Bytorv.

 

Navigationsanlæg stjålet

Holte: Et indbygget navigations- og musikanlæg er mellem fredag klokken 17.00 og mandag klokken 22.20 blevet stjålet fra en VW Tiguan, som holdt parkeret på Gammel Holtevej. Tyven har skaffet sig adgang til bilen ved at knuse en trekantsrude i den bageste, højre sidedør.

 

Skrottyve på spil

Skibby: To mænd stjal mandag aften klokken 21.55 et ukendt mængde elektronikskrot fra genbrugspladsen på Bronzeager. Det fremgår ikke, hvordan mændene skaffede sig adgang til stedet.

 

Pc stjålet fra bil

Kgs. Lyngby: En bærbar pc blev mandag aften mellem klokken 17.00 og 21.00 stjålet fra en Hyundai i10, som holdt parkeret på Firskovvej. Tyven har knust den bageste siderude i bilens højre dør for at skaffe sig adgang.

 

Bule i tag

Helsingør: En Citroën C1, som holdt parkeret på Hestens Bakke er mellem søndag klokken 21.30 og mandag klokken 08.00 blevet udsat for hærværk. Bilen har fået en stor bule på taget og ifølge anmelderen, en 68-årig mand fra Helsingør, ser det ud som om, at der er smidt en stor sten mod bilen.

 

Nøgen mand på strand

Espergærde: En 13-årig pige fra Snekkersten anmeldte mandag aften, at hun sammen med en veninde havde været på stranden, da en mand kom og lagde sig i nærheden af dem. Manden tog alt tøjet af  og gik ud i vandet, hvorefter han vendte tilbage og igen lagde sig tæt på pigerne. Det fandt de mærkværdigt fordi han flere gange rejste sig og lagde sig ned igen. Da manden godt 20 minutter senere gik sin vej, henvendte et vidne sig til pigerne og fortalte, at manden nu stod bag et skur og holdt øje med dem. Manden beskrives som dansk af udseende, 58-62 år, 180 cm høj, almindelig af bygning med kort, brunt hår. Han var iført lysebrun jakke og havde en sort rygsæk med sig. 

 

Biler tømt for interiør

Holte: En VW Golf, som holdt parkeret på Græsdammen er mellem den 15. marts klokken 10.00 og den 20. marts klokken 12.00 blevet tømt for interiør. Bilens rat, sæder, hattehylde, pedaler, diverse inddækninger, emblemer og navigation er blevet stjålet. Desuden er bilens fælge også stjålet.

Også på Øverødvej mistede en Porsche Cayenne mellem mandag klokken 00.00 og 06.00 interiøret, da der var indbrud i køretøjet. Låsen i døren blev brudt op, og rat samt midterkonsol blev fjernet. Yderligere blev bilens forlygter og et par solbriller også stjålet derfra.

 

Stjal boltsaks

Hillerød: En 40-årig mand fra Høje Taastrup blev mandag eftermiddag ved 14-tiden standset, da han forsøgte at forlade Bauhaus med en boltsaks, som han ikke havde betalt for.

 

12 mobiltelefoner stjålet fra omklædningsrum

Espergærde: Flere elever fik mandag mellem klokken 10.10 og 11.00 stjålet deres mobiltelefoner fra et omklædningsrum på Tibberupskolen. Der er endvidere blevet stjålet nogle kontanter og en bærbar computer. 

 

Sodavand stjålet fra bil

Allerød: En sodavand blev mellem søndag midnat og mandag morgen klokken 08.40 stjålet fra en Skoda Fabia, som holdt parkeret på Sandholmvej. Det fremgår ikke, hvordan tyven skaffede sig adgang til bilen.

 

Mand bortvist fra Netto

Hillerød: Omkring klokken 09.15 blev en mand så vred over, at en anden kunde og en ekspedient bad ham bruge handsker, da han tog noget brød fra en montre i Netto på Hillerødholmsalle, at politiet blev tilkaldt. Manden kom op at toppes med ekspedienten og da politiet nåede frem, blev han bedt om at tage det roligt og finde en anden Netto at handle i.

 

Tyveri fra varebiler

Helsinge, Dyssegård og Skibby: Mellem søndag klokken 20.00 og mandag klokken 07.00 var der indbrud i en varebil, som holdt parkeret på Stenlandsengen i Helsinge. Skydedøren på højre side blev brudt op, og en pressmaskine blev stjålet.

Også på Hjemmevej i Dyssegård blev der begået indbrud i en varebil. Her var det bagruden samt ruden i den bagerste dør i passagersiden, som blev knust, og fra køretøjet forsvandt der el-værktøj. Indbruddet skete mellem mandag klokken 00.00 og 05.45.

På Syrenvej i Skibby blev en varebil ligeledes udsat for indbrud, da der blev klippet hul i venstre skydedør mellem fredag klokken 13.00 og mandag klokken 06.50. Også herfra blev der stjålet diverse el-værktøj.

I Helsinge på Skolegade var yderligere en varebil genstand for indbrud mellem søndag klokken 12.00 og mandag klokken 05.00. Her blev der lavet hul i højre skydedør og stjålet blandt andet en jernklipper og flere skruemaskiner.

 

Hjul stjålet fra personbil

Kgs. Lyngby: Fra en personbil på Lyngbygårdsvej blev hjulboltene på højre forhjul af en Volkswagen Lupo afmonteret mellem fredag klokken 15.30 og mandag klokken 07.05, hvorefter hjulet blev stjålet.

 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

25. april 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 24. - 25. april

Ildebefindende, butikstyveri og brand. Her er et udkast af døgnrapporten.

24. april 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 23. - 24. april

Løstgående hund og ældre mand hjulpet hjem. Her er et uddrag af døgnrapporten.

23. april 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 22. - 23. april.

En falsk VVS’er, kontaktbedrageri og en hjemkørsel af politiet. Her er et uddrag af døgnrapporten.