Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

14. januar 2020 09:36

Uddrag af døgnrapport 13. - 14. januar 2020

Hærværk, brand og overfald. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

Hærværk mod hus

Skævinge: Mellem lørdag klokken 20.00 og søndag klokken 08.00 er der kastet sort maling mod et hus på Bolandsvej. Hærværket blev anmeldt mandag klokken 09.42.

Knuste rude

Helsingør: En mand blev mandag formiddag klokken 09.45 så sur over at blive bedt om at forlade værestedet i Svingelport, at han knuste en rude med en sten. Politiet formoder, at der er tale om en 43-årig mand fra Espergærde. 

Værktøj stjålet fra container

Kgs. Lyngby: Fra en container, der stod på et byggeplads på Skovbrynet er der mellem fredag klokken 14.00 og mandag klokken 07.00 stjålet værktøj. 

Dæk skåret op

Hillerød: Alle fire dæk på en Mercedes varebil er mellem lørdag klokken 22.00 og søndag klokken 08.30 blevet skåret op, mens bilen stod parkeret på Østergade.

Tricktyve væltede kvinde

Kgs. Lyngby: En 46-årig kvinde fra Ølstykke blev mandag eftermiddag væltet omkuld af to mænd, da hun kom gåede på Toftebæksvej. Mændene hjalp efterfølgende kvinden op og børstede snavs af hende, inden de forsvandt fra stedet. Kvinden opdagede bagefter, at hun manglede en indkøbspose samt sin taske. Den ene af to mænd beskrives som 18-20 år, 175 cm høj og almindelig af bygning, brun i huden, dun på overlæben, dansktalende og bærende på en rygsæk.

Kvælertag mod dreng

Holte: En 10-årig dreng fra Holte fik mandag eftermiddag klokken 15.05 taget kvælertag på sig af en mand ved et busstoppested på Holte Stationsvej. Drengen havde bedt en dame, som også stod ved busstoppestedet, om at slukke sin cigaret, da hans bror led af astma. Det fik en ældre mand til at blande sig og tage kvælertag på den 10-årige, hvorefter manden steg på bus 193 i retning mod Trørød. Manden beskrives som ældre, ca. 65 år, ca. 175 cm høj og spinkel af bygning med kort, gråt hår. Han var iført cowboybukser og mørkeblå jakke med vandrette striber henover brystet.

Ild i container

Kgs. Lyngby: Mandag aften klokken 18.45 opstod der brand i en container på Carlshøjvej. Fire drenge i alderen 12-16 år, de tre iført mørkt tøj og den fjerde iført lys hættetrøje blev set på stedet i forbindelse med branden. Ingen personer kom til skade.

Stjal måltidskasser

Smørum: To måltidskasser blev mandag klokken 12.00 stjålet fra en adresse på Tulipanhaven. Kasserne stod foran hoveddøren, da en mand kom hen til huset, løftede låget på kasserne og herefter stjal dem. Han beskrives som dansk af udseende, 30-40 år, almindelig af bygning, iført slidte cowboybukser, mørk jakke og et halstørklæde op om ansigtet.

Ung kvinde overfaldet

Hillerød: En 14-årig ung kvinde fra Espergærde blev mandag eftermiddag mellem klokken 14.00 og 14.15 overfaldet, da hun kom gående ved Torvet. Her blev hun passet op af en anden ung kvinde, som angiveligt var sur over, at den 14-årige havde sagt noget til den anden kvindes mand. Den 14-årige fik flere slag med både flad og knyttet hånd, ligesom hun fik taget kvælertag. 

Narkobilist uden kørekort

Hillerød: En 27-årig mand fra Hillerød blev tirsdag morgen klokken 06.00 standset, da han kom kørende ad Holmegårdsvej. Her viste det sig, at han var påvirket af euforiserende stoffer og, at han ikke havde noget kørekort. Han blev derfor sigtet for at køre uden førerret og under indflydelse af narkotika, og blev taget med på hospitalet, hvor han fik taget en blodprøve, som skal vise den nøjagtige påvirkelsesgrad.

 

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 13. - 14. januar 2020

 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

26. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 25.-26. april 2024

Røver anholdt efter otte minutter. Tyveri, brande og narkokørsel. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

25. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 25.- 26. april 2024

Spirituskørsel, hærværk og mindre brand. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

24. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 23.-24. april 2024

Drabsforsøg, tyverier og salg af euforiserende stoffer. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi