Uddrag af døgnrapport 17. - 18. marts 2020
Hærværk, tyveri og en kvinde uden kørekort, som udgav sig for at være sin søster. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi
To taget for butikstyveri
Virum: To personer blev med en lille times mellemrum taget for butikstyveri i Fakta tirsdag formiddag. Det første tyveri skete klokken 09.00, hvor en 74-årig mand stjal en hamburgerryg. Det andet tyveri skete klokken 09.50, hvor en 65-årig kvinde fra Holte stjal noget chokoladepålæg.Mindre brand i skur
Frederikssund: Brandvæsenet sørgede tirsdag formiddag klokken 10.52 for, at en mindre brand i et skur i Frederiksborggade hurtigt blev slukket. Brandårsagen kendes ikke, men det formodes, at der er tale om en påsat brand.Kørte uden kørekort – og udgav sig for at være sin søster
Allerød: En 31-årig kvinde fra Hillerød blev tirsdag eftermiddag klokken 16.45 standset, da hun kom kørende ad Kongevejen. Her blev hun standset af en patrulje, som kunne konstatere, at ejeren af bilen ikke havde noget kørekort. Kvinden forklarede imidlertid, at hun havde lånt bilen af sin søster og fremviste søsterens sundhedskort som legitimation. Men den forklaring viste sig ikke at være sand og den 31-årige indrømmede, at det var hendes bil og at hun ikke havde noget kørekort. Hun blev sigtet for kørsel uden førerret samt personfalsk.Mistænkelige mænd i have
Rungsted Kyst: To mænd vakte tirsdag eftermiddag ved 17-tiden mistanke, da de stod i en have på Kildevej. De blev opdaget af en beboer på vejen, som råbte dem an og spurgte, hvad de lavede i haven. De to mænd oplyste, at de kom fra et pakkefirma, men da de blev bedt om at vise legitimation, skyndte de sig at køre fra stedet. Mændene bliver beskrevet som omkring 30 år og østeuropæiske af udseende. De kørte fra stedet i en grå Peugeot 206.Mand begik omfattende hærværk
Helsingør: En 29-årig mand med ukendt adresse begik tirsdag aften omfattende hærværk i Sct. Anna Gade og Groskenstræde, hvor han med en mursten knuste ruder i flere boliger. Manden, der havde indtaget en stor mængde alkohol, blev anholdt og taget med på politigården, hvor han fik mulighed for at sove rusen ud.Forsøgte at sætte ild til indkøbsvogn
Kgs. Lyngby: En ukendt gerningsmand forsøgte tirsdag aften ved 23-tiden at sætte ild til en indkøbsvogn, som indeholdt en keramikkrukke, et fuglehus samt nogle blade. Ilden fik dog ikke fat, og der skete ingen skade.Tyveri fra container
Hillerød: Mellem tirsdag aften klokken 19.00 og onsdag morgen klokken 06.00 er der stjålet værktøj fra en container på en byggeplads på Trollesmindealle.
Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 17. - 18. marts 2020