Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

20. maj 2019 10:49

Uddrag af døgnrapport 19. - 20. maj 2019

Hærværk, tyverier, overfald. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

Bil fik punkteret dækkene

Jægerspris: En Suzuki Celerio, som holdt parkeret på Lyngerupvej har mellem søndag klokken 04.20 og 07.35 fået punkteret alle fire dæk.

Fandt bilradioer i have

Charlottenlund: En 34-årig mand fandt søndag formiddag klokken 10.00 to poser i sin have på Hovmarksvej Ved nærmere eftersyn viste det sig, at poserne indeholdt to bilrat og en bilradio, som bliver indleveret til politiet.

Rat og instrumentbræt stjålet fra bil

Farum: Fra en BMW X5, der holdt parkeret på Toftegårdsvej, er der mellem lørdag klokken 16.00 og søndag klokken 11.55 blevet stjålet et rat, instrumentbræt, skærm og styredisplay.

Stearinlys antændte brand

Helsingør: Et efterladt stearinlys var søndag ved middagstid årsag til, at der opstod brand i en forretning i Sudergade. En kunde i forretningen hjalp med at slukke branden, og forretningens indehaver blev tilset for røgforgiftning og efterfølgende sigtet for overtrædelse af Beredskabsloven. 

Tyverier fra bil

Allerød: Flere biler, der holdt parkeret i Kirkehaven, har søndag mellem klokken 10.30 og 12.20 været udsat for tyverier. Fra bilerne er der blandt andet stjålet kontanter, punge og hovedtelefoner

Utålmodig kvinde begik hærværk mod bil

Helsinge: En kvinde blev søndag eftermiddag klokken 13.00 så utålmodig og irriteret over, at en 47-årig mand gik ind på Circle K for at handle og lod sin bil holde ved benzinstanderen imens, at hun med en ukendt genstand lavede flere buler i kølerhjelmen på mandens bil og herefter kørte fra stedet. Kvinden beskrives som  35-40 år, 177 cm høj og spinkel af bygning, lys i huden med brunt, mellemlangt hår, dansktalende, iført mørkeblå bluse, mørke bukser, sandaler og solbriller.

Højtaler og pant stjålet fra telt

Nærum: Fra et havetelt er der mellem lørdag klokken 23.55 og søndag klokken 08.30 blevet stjålet en højtaler samt en stor pose med pantflasker.

Butikstyve snuppet

Kgs. Lyngby: To mænd på henholdsvis 36 og 37 år, den ene fra Værløse og den anden fra Ikast, blev søndag eftermiddag klokken 15.05 taget for butikstyveri i Normal. De to mænd blev anholdt og taget med på politistationen, og det skal nu vurderes, om de skal fremstilles i grundlovsforhør. 

Fik stjålet pung på indkøbstur

Værløse: En 92-årig kvinde fra Værløse fik stjålet sin pung, da hun søndag eftermiddag var ude at handle. Kvinden var i Fakta i Bymidten og havde lagt pungen i et indkøbsnet på sin rollator, men da hun skulle betale sine varer, var pungen væk.

En fremmed kom forbi

Snekkersten: En 44-årig mand fik både uventede og ubudne gæster søndag eftermiddag. Han havde haft hoveddøren til sin lejlighed på Klyveren stående åben for at lufte lidt ud, da en fremmed pludselig stod i entreen og sagde, at hun var fra hjemmeplejen mens en anden kvinde stod lidt derfra. Da den 44-årige sagde, at han ikke troede på, at de var fra hjemmeplejen, forlod de stedet igen. Kvinden, der stod i entreen beskrives som østeuropæisk af udseende, 25 år, 165 cm høj, almindelig af bygning, brun i huden sort, langt hår. 

Træt bilist ramte modkørende

Hillerød: Det var angiveligt træthed, som søndag aften klokken 17.40 var årsag til, at en 23-årig mandlig bilist på Hillerødmotorvejens forlængelse ved Brødeskovvej kørte over i modkørende vejbane, hvor han ramte en 56-årig kvinde. Der skete ikke umiddelbart nogen alvorlig personskade ved uheldet.

Cyklist overfaldet

Hundested: En 41-årig mand anmeldte søndag aften, at han ved 13-tiden var blevet overfaldet af en bilist. Overfaldet skete bagved Meny på Læssevejen, hvor den 41-årig kom cyklende, da en mand kom kørende i en hvid varebil. Manden steg ud af bilen og tildelte den 41-årige flere slag i ansigtet. Gerningsmanden beskrives som dansk af udseende, 45-50 år, 190-195 cm høj og muskuløs med brunt, kort hår. 

Mand satte ild til tøj

Hillerød: En 67-årig mand satte søndag aften ild til noget af sit tøj, som han havde lagt udenfor sin bolig i Slangerupgade. En 32-årig mand fik slukket ilden og kontaktede politiet. Den 67-årige mand blev vurderet til at være psykisk ustabil og blev kørt til psykiatrisk afdeling på Hillerød Sygehus.  

Uro og uenighed

Espergærde: Politiet rykkede søndag aften klokken 21.06 ud til nogle uenigheder og noget uro mellem to grupper unge på Gammel Strandvej. Her havde nogle personer angiveligt kastet en sten efter en ung kvinde. En patrulje traf nogle unge mænd fra henholdsvis Helsingør og Kokkedal på stedet, men deres eventuelle rolle i uroen er endnu ikke klarklagt. 

Piger havde hash i taskerne

Frederikssund: To piger på henholdsvis 16 og 17 år fra Ballerup og Frederikssund var søndag aften klokken 19.30 i besiddelse af en moderat mængde hash og kontanter, da de blev truffet på en legeplads på Heimdalsvej. Pigerne havde havde hash og kontanter i deres tasker og begge dele blev beslaglagt af politiet.

Rat og instrumentbræt stjålet

Charlottenlund: Rat og instrumentbræt blev klokken 05.21 mandag morgen stjålet fra en Porsche Cayenne, som holdt parkeret på Parkvænget. Det fremgår ikke af anmeldelsen, hvordan tyven har skaffet sig adgang til bilen. 

 

Indbrud anmeldt til Nordsjællands Politi 16. - 20. maj 2019

 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

26. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 25.-26. april 2024

Røver anholdt efter otte minutter. Tyveri, brande og narkokørsel. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

25. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 25.- 26. april 2024

Spirituskørsel, hærværk og mindre brand. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

24. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 23.-24. april 2024

Drabsforsøg, tyverier og salg af euforiserende stoffer. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi