Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

21. januar 2020 09:49

Uddrag af døgnrapport 20. - 21 januar 2020

Formodet tyv anholdt, hærværk og mndre brand. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

Formodet tyv anholdt med hjælp fra årvågen borger

Hellerup: En 40-årig mand fra Valby blev mandag formiddag anholdt og sigtet for indbrud i en villa på Ellemosevej. En 45-årig beboer på vejen så den 40-årige gå hen huset og spurgte ham, hvad han skulle. Da den 45-årige ikke synes, at den 40-årige mand kom med et plausibelt svar, besluttede han at ringe til politiet, som sendte et par patruljer afsted. I mellemtiden forlod den 40-årige villaen, og den 45-årige fulgte efter ham og kunne på den måde guide politiet i den rigtige retning efter manden. Den 40-årige blev fundet og anholdt og skal fremstilles i grundlovsforhør i dag, tirsdag.

Sidespejle ødelagt

Helsingør: Begge sidespejle på en Volkswagen Golf er i weekenden blevet ødelagt af en ukendt gerningsmand. Bilen holdt parkeret på Gurrevej i tidsrummet fra fredag klokken 18.00 til søndag klokken 12.00 og sidesepejlene er blevet bukket bagover og bagskjoldene ødelagt. Hærværket blev anmeldt mandag klokken 12.41.

Brand ved skorsten

Slangerup: Mandag eftermiddag klokken 15.12 opstod der brand ved skorstenen i en villa på Skovringen. Der var ingen personer i huset og branden blev hurtigt slukket. Det tyder umiddelbart på, at noget isolering omkring skorstenen var i stykker og at varmen fra skorstenen derfor fik noget papirgranulat på loftet til at ulme.

Fem drenge set i forbindelse med indbrud

Dyssegård: Fem drenge blev mandag eftermiddag set i en opgang på Dalsvinget umiddelbart før et indbrud i en lejlighed i opgangen. Lejlighedens hoveddør var blevet brudt op, og der er stjålet flere designertasker. De fem drenge beskrives som: A: Dreng, thai/dansk, halvlangt hår, 13-14 år. B: dreng, 13-14 år, dansk af udseende, lyst hår, pagehår. C: dreng, 13-14 år, lidt mørk i huden, sort hår. D: dreng, 13-14 år, dansk af udseende. E: dreng, 13-14 år. 

Kørte uden kørekort

Hillerød: En 19-årig mand fra Næstved lod sig ikke begrænse af, at han tidligere var frakendt kørekortet. Han havde nemlig sat sig bag rattet igen, men blev klokken 17.17 mandag eftermiddag standset af en patrulje på Kulsviervej. Her blev han sigtet for kørsel uden førerret, og da han tidligere havde begået samme forseelse, blev hans bil konfiskeret.

Mand kørte galt

Ølstykke: En 25-årig mand fra Ølstykke kørte mandag aften klokken 18.19 galt på Roskildevej ved Birkemosen. Bilen trillede rundt og manden blev efterfølgende kørt til tjek på hospitalet. Her vil der rutinemæssigt også bliver taget blodprøver, som skal vise, om han var påvirket af spiritus eller euforiserende stoffer i forbindelse med færdselsuheldet.

Hærværk mod bil

Vangeboled: En Peugeot, som holdt parkeret på Vangeboled, blev mandag eftermiddag klokken 17.00 udsat for hærværk. Her sparkede en mand det ene sidespejl af bilen, ligesom han sparkede en bule i bilens ene fordør. Hærværket blev anmeldt klokken 18.53 og politiet har, ud fra øvrige oplysninger i sagen, en formodning om, hvem gerningsmanden kan være.

Taske med pc stjålet fra bil

Kgs. Lyngby: Fra en Renault Clio, der holdt parkeret på Jernbanepladsen, er der mellem klokken 17.45 og 19.20 mandag aften stjålet en taske med en bærbar computer. Tyven har knust en siderude for at skaffe sig adgang til bilen.

Overraskede indbrudstyve

Kgs. Lyngby: En 42-årig kvinde overraskede mandag aften klokken 20.53 tre indbrudstyve i sin lejlighed på Dronningens Vænge. Mændene havde knust en rude for at komme ind i lejligheden og kvinden traf dem i gangen, hvorefter de løb fra stedet. Den 42-årige ringede straks til politiet, som kørte til adressen og rundt i det omrkingliggende område i et forsøg på at finde mændene, som dog var forsvundet. De beskrives alle som mellem 20 og 30 år og ca. 185 høje. Den ene beskrives endvidere som dansk med mørk, kort strithår og en anden var iført sort hue og hættetrøje. 

Kørte uden kørekort

Farum: En 28-årig mand fra Hillerød blev mandag aften klokken 21.26 standset, da han kom kørende ad Paltholmvej. Her viste det sig, at han ikke havde noget kørekort, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.

Narkobilist standset

Kgs. Lyngby: En 22-årig mand fra Charlottenlund blev klokken 01.02 natten til tirsdag standset, da han kom kørende ad Lyngbygårdsvej. Her blev han sigtet for at køre bil, selvom han var påvirket af euforiserende stoffer og kørt til hospitalet for at få taget en blodprøve, som skal fastlægge hans nøjagtige påvirkelsesgrad.

 

Indbrud anmeldt til Nordsjællands Politi 20. - 21. januar 2020


Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

26. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 25.-26. april 2024

Røver anholdt efter otte minutter. Tyveri, brande og narkokørsel. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

25. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 25.- 26. april 2024

Spirituskørsel, hærværk og mindre brand. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

24. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 23.-24. april 2024

Drabsforsøg, tyverier og salg af euforiserende stoffer. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi