Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

22. februar 2019 09:46

Uddrag af døgnrapport 21. - 22. februar 2019

Hærværk, narkobilist og tyveri fra biler. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

Hækklipper stjålet fra bil

Hellerup: Fra en Ford Transit, som stod parkeret på Ellemosevej, er der mellem torsdag klokken 18 og fredag klokken 06.40 stjålet en hækklipper og diverse andre maskiner. Tyven har skaffet sig adgang til bilen ved at skære hul i pasagersiden.

Kørte med kokain i blodet

Frederikssund: En 24-årig mand fra Brønshøj blev klokken 03.38 fredag nat standset, da han kom kørende ad Bruhnsvej. Manden testede positiv for kokainpåvirkning og blev derfor sigtet for narkokørsel.

Kørte uden kørekort

Nivå: Fredag nat klokken 00.40 kom en 19-årig mnad fra Nivå kørende ad Niverød Kongevej. Men han havde ikke noget kørekort og blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.

Kobberlampe stjålet fra mur

Holte: En PH-kobberlampe, som sad på en garage på Dronninggårds Allé er mellem torsdag klokken 08.00 og klokken 18 blevet taget ned og stjålet.

Stjal kasket

Kgs. Lyngby: En 15-årig dreng fra København blev torsdag eftermiddag taget for butikstyveri i Magasin, hvor han ved 17-tiden havde stjålet en kasket.

Hærværk mod biler

Charlottenlund: En Volkswagen Transporter, som holdt parkeret på Frisersvej, er mellem tirsdag klokken 15 og torsdag klokken 16.20 blevet udsat for hærværk. Bilen har fået skåret forreste og bageste højre dæk skåret op. Også en BMW, som holdt på Frisersvej, er blevet udsat for hærværk. Det er sket mellem onsdag klokken 21 og torsdag klokken 08.30, og også her er bilens højre for- og bagdæk blevet skåret op.

Syv flasker whiskey stjålet

Hillerød: Torsdag eftermiddag klokken 16.04 blev en  27-årig udenlandsk mand taget for butikstyveri i Føtex i Slangerupgade. Her havde den 27-årige stjålet syv flasker whiskey. Manden blev taget med på politistationen og det skal i løbet af fredag afgøres, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

Kørte uden kørekort

Jægerspris: To mænd blev med få timers mellemrum taget i at køre uden kørekort på den samme vej. Den ene var en 60-årig mand fra Jægerspris, som blev standet på Skovnæsvej torsdag formiddag klokken 09.30. Klokken 13 var det så en 66-årig mand fra Skibby, som kom kørende ad samme strækning uden kørekort.

Bil fik ridse i lakken

Virum: En Ford Mondeo, som holdt parkeret på Astilbehaven, er mellem onsdag klokken 21.10 og torsdag klokken 10.47 blevet udsat for hærværk. En ukendt gerningsmand har lavet en lang, tynd ridse langs hele bilens venstre side.

Tøj og ipad stjålet fra bil

Kgs. Lyngby: En ipad, en skjorte, et par sko, noget træningstøj, bøger og en mobiltelefon er onsdag aften mellem klokken 20.00 og 22.18 stjålet fra en Audi, som holdt parkeret Ved Fortunen. Tingene lå i to tasker, der blev taget fra bilens bagagerum.

Rat, airbag og computere stjålet fra bil

Hellerup: Fra en BMW 5-serie, der holdt parkeret på Aurehøjvej, er der mellem onsdag klokken 20.00 og torsdag klokken 06.30 stjålet rat, airbag, kontrolpanel, gearstang samt en taske indeholdende to computere, pas, kørekort og en pung.

 

Indbrud anmeldt i Nordsjællands Politikreds 21. - 22. februar 2019

 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

13. juni 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 12. - 13. juni 2025

Politihunde med snuden i sporet, ukrudtbrænder forårsagede brand og flere genstande på motorvejene. Her er et uddrag af døgnrapporten.

12. juni 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 11. - 12. juni 2025

Hjalp borger hjem, slanger i solen og en kalv på tur. Her er et uddrag af døgnrapporten.

11. juni 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 10.-11. juni 2025

Færdselsuheld, bedrageri og brandstiftelse. Her er et uddrag af døgnrapporten.