Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

16. marts 2020 11:14

Uddrag af døgnrapporten 15.-16. marts 2020

Indbrud i skoler, brand, vold, hærværk, mistænkelige forhold, og unge mennesker, der samlede sig og spillede høj musik midt om natten. Her er uddrag af døgnets politimæssige hændelser fra Nordsjælland.

Mistænkeligt forhold, Lyngby

Klokken 09.57 blev det anmeldt, at en personbil kørte langsomt op og ned af Torsvang, og at den også havde gjort det de seneste nætter, hvorfor anmelderen mistænkte, at det var en indbrudstyv, der sonderede området.

En patrulje blev sendt til stedet, hvor det kunne konstateres, at det var en hjemmehjælper, som var ny på ruten og derfor kørte langsomt for at navigere.

Der skal alligevel lyde ros til anmelderen for at reagere på det mistænkelige forhold.

Brand, Helsinge

Klokken 10.03 blev det anmeldt, at der kom sort røg i store mængder fra en brand i en privat beboelse på Kagerup Stationsvej nær savværket. Politi og brandvæsen blev sendt til stedet, og brandvæsnet fik hurtigt slukket branden, der foregik i selve skorstenen, idet der havde ophobet sig for meget sod.

Tyveri fra varebil, Lyngby

Klokken 11.36 blev det anmeldt, at der imellem lørdag klokken 16.00 og søndag klokken 11.00 var blevet stjålet en større mængder værktøj fra en aflåst varebil, der havde holdt parkeret på Bøgevangen.

Vold, Hillerød

Klokken 11.56 anmeldte personalet fra Fakta på Frederiksværksgade, at to kunder havde været oppe at skændes, og at den ene kunde havde været voldsom over for den anden. En patrulje blev sendt til stedet, hvor den formodede gerningsmand ikke længere befandt sig, men via hurtig efterforskning blev navnet på den mulige gerningsmand udfundet, og en patrulje kørte derfor ud til en 49-årig mand fra Hillerød og sigtede ham for vold.

Forurettede og den formodede gerningsmand kendte hinanden i forvejen, og skærmydslerne skyldtes nogle tidligere uoverensstemmelser.

Indbrud i øvrigt, Helsingør

Klokken 12.29 blev det anmeldt, at der imellem lørdag klokken 17.00 og søndag klokken 11.30 havde været indbrud i Helsingør Nordhavns Fiskelaug. Det var på tidspunktet for anmeldelsen endnu ikke opgjort, hvad der eventuelt var blevet stjålet.

Kørsel uden førerret, Dronningmølle

Klokken 14.09 blev en 31-årig mandlig bilist fra Hornbæk standset og kontrolleret på Dr Mølle Strandvej. Her viste det sig, at han kørte bil, selvom han ikke besad førerret, og han blev derfor sigtet for forholdet.

Mistænkeligt forhold, Rungsted Kyst

Klokken 15.20 blev det anmeldt, at fem-seks unge personer prøvede at komme ind i en aflåst hal ved Rungsted Tennisklub. Anmelderen råbte dem dog an, hvorefter de stak af i løb mod svømmehallens P-plads.

Politiet blev sendt til stedet, men de unge mennesker blev ikke antruffet.

Mistænkeligt forhold, Lyngby

Klokken 17.06 blev det anmeldt, at tre mænd rendte rundt på taget af Lindegårdsskolen, ligesom de kastede med genstande mod ruderne. Anmelderen råbte dem derfor an, hvorefter de stak af fra stedet. 

Politiet blev sendt til stedet, men de tre mænd blev ikke antruffet.

Lovgivning om euforiserende stoffer, Kongens Lyngby

Klokken 17.20 blev tre hashrygende unge mænd truffet i et skur på legepladsen ved Børnehuset Carlshøj. De tre blev visiteret, og på den ene, en 17-årig ung mand fra Virum, blev der fundet en mindre mængde hash, og han blev derfor sigtet for dette. De to andre unge mænd var også under 18 år , og alle tres forældre blev derfor underrettet om forholdet.

Indbrud i restaurant, Klampenborg

Klokken 19.25 blev det anmeldt, at der imellem lørdag klokken 16.00 og søndag klokken 19.20 havde været indbrud i Studenterkilden. Der var umiddelbart ikke blevet stjålet noget, men der var blev et begået en del hærværk på stedet.

Knallertkørsel til ulempe, Ølstykke

Klokken 20.36 blev det anmeldt, at syv-otte knallertkørere ikke kørte ordenligt nær Ølstykke Station. En patrulje blev sendt til stedet, hvor to knallertkørere blev truffet, og patruljen og knallertførerne fik sig en fornuftig snak om, hvordan man kører hensigtsmæssigt på knallert.

Hærværk, Holte

Klokken 20.56 blev det anmeldt, at der netop var blevet hørt nogle ruder blive knust ved SFO’en ved Dronninggårdsskolen, og at seks unge mænd havde befundet sig mistænkeligt tæt på. Politiet blev sendt til stedet, men de seks unge mænd blev ikke antruffet. Til gengæld blev der fundet en sten, som formentlig er blevet brugt til at smadre ruderne, og denne blev aftørret for at finde eventuelle spor.

Indbrud i skole, Espergærde

Klokken 22.27 blev det anmeldt, at to mørkklædte personer klokken 21.39 havde opbrudt et vindue på Espergærde Gymnasium. Der var på tidspunktet for anmeldelsen ikke yderligere oplysninger.

Mistænkeligt forhold, Helsingær

Klokken 22.36 blev det anmeldt fra Belvederevej, at fire drenge kiggede mistænkeligt på biler, og at de også havde været inde i en uaflåst bil. 

Politiet blev sendt til stedet, men de fire drenge blev ikke udfundet.

Indbrud i skole, Stenløse

Klokken 23.01 blev det anmeldt, at flere alarmer var blevet aktiveret på Stenløse Privatskole, og flere patruljer blev sendt til stedet.

Der blev ikke udfundet nogle personer på stedet, og grundet tidspunktet på døgnet, kunne det ikke med det samme konstateres, om der var blevet stjålet noget fra skolen.

Vold, Helsingør

Klokken 23.45 anmeldte en 17-årig ung mand fra Snekkersten, at han klokken 23.15 var blevet passet op af tre personer i tunnelen ved Multiparken, som havde tildelt ham spark på kroppen og slag i ansigtet. De tre personer beskrives som:

A: Mand, mellemøstlig af udseende, 17-18 år, 180-185 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Mellemlangt, Yderligere kendetegn: Krøllet hår, Talte: Dansk med accent. Iført briller.

B: Mand, mellemøstlig af udseende, 18-19 år, 177-180 cm, Kropsbygning: Muskuløs, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Brun, Hårlængde: Mellemlangt, Talte: Dansk med accent.

C: Mand, østeuropæisk af udseende, 20 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Brun, Hårlængde: Mellemlangt, Talte: Dansk med accent.

Indbrud i skole, Kokkedal

Klokken 01.56 blev det anmeldt, at alarmen netop var gået på Karlebo Udeskole, og flere patruljer blev sendt til stedet. Der blev ikke udfundet nogle personer på stedet, og grundet tidspunktet på døgnet, kunne det ikke med det samme konstateres, om der var blevet stjålet noget fra skolen. 

Indbrud i skole, Humlebæk

Klokken 02.16 blev det anmeldt, at alarmen var gået på Langebjergskolen. Politiet blev sendt til stedet, hvor en rude i en dør var knust. Der blev ikke udfundet gerningspersoner, da en aktiveret røgkanon formentlig havde skræmt dem væk.

Nordsjællands Politi skal nu efterforske, om der er sammenhæng imellem forholdene på de forskellige skoler. 

Musik til ulempe, Gentofte

Klokken 02.49 var en patrulje ude på Busses Skole, hvor en flok unge mennesker befandt sig på skolens område. Her hørte de meget høj musik, drak alkohol og kravlede rundt på taget.

De unge mennesker slukkede musikken, ryddede pænt op efter dem selv og forlod derefter stedet.

Indbrud i skurvogn, Hillerød

Klokken 06.47 blev det anmeldt, at der i weekenden havde været indbrud i en container på Roskildevej, hvorfra der var blevet stjålet værktøj, trillerbører og lignende. 

 

Indbrud anmeldt i privat beboelse i Nordsjællands politikreds 13.-16. marts 2020

 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

8. juli 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 7.-8. juli 2025

Salg af stoffer, spirituskørsel og musik til ulempe. Her er et uddrag af døgnrapporten.

7. juli 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 06. - 07. juli 2025

Færdselsuheld, musik til ulempe x10 og en påvirket bilist. Her er et uddrag af døgnrapporten.

4. juli 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Polit:i uddrag af døgnrapporten 3.- 4. juli 2025

Bedrageri, knallertræs og euforiserende stoffer. Her er et uddrag af døgnrapporten.