Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Nyhed

8. oktober 2021 10:08

24-årig mand idømt forbud mod at opholde sig i nattelivet

Anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi har netop ført sin første sag om opholdsforbud i nattelivet

En 24-årig mand er ved Retten i Helsingør idømt forbud mod at opholde sig på beværtninger, restaurationer og andre offentlige steder, hvor der serveres alkohol, samt i de nattelivszoner, som politiet har mulighed for at udpege.

Sagen er den første af sin art i Nordsjælland og er en følge af en lov, som trådte i kraft 1. juli 2021, hvor personer, der bliver dømt for visse typer af kriminalitet i nattelivet, kan få forbud mod at færdes og opholde sig i nattelivet. Det betyder dels, at den dømte person i tidsrummet mellem kl 24. og 05 ikke har lov til at opholde sig på barer, restauranter og øvrige steder, hvor der serveres alkohol dels, at vedkommende ikke må opholde sig i nogen af de nattelivszoner, som politiet udpeger og offentliggør på sin hjemmeside.

Sagen ved Retten i Helsingør drejede sig om en 24-årig mand fra Nivå, som blev dømt for at have slået og sparke flere personer ved Stürups Plads i Helsingør. Han blev også dømt for at have knust en rude på Stengade og for besiddelse af en mindre mængde hash til eget brug.

Den 24-årige fik en ubetinget fængselsstraf på fem måneder foruden et forbud mod at færdes og opholde sig i nattelivet i en periode på ni måneder. Han valgte at tage betænkningstid. 

- Jeg er yderst tilfreds med, at retten har valgt at følge Anklagemyndighedens påstande både med hensyn til strafudmåling og nedlæggelse af forbud mod at færdes i nattelivet, siger anklagerfuldmægtig Dersim Bicen fra Anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

20. maj 2025

Nordsjællands Politi

Tre lokale projekter får ny forebyggelsespris

Nordsjællands Politis nye forebyggelsespris blev i dag uddelt for første gang til tre lokale og nyskabende kriminalitetsforebyggende projekter. Priserne blev overrakt hos Nordsjællands Politi under overværelse af borgmestre og drivkræfterne bag projekterne.

9. maj 2025

Nordsjællands Politi

20-årig varetægtsfængslet sigtet drabsforsøg

20-årig varetægtsfængslet sigtet for drabsforsøg

24. april 2025

Nordsjællands Politi

Tre mænd tiltalt for knivdrab i Birkerød

Anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi har rejst tiltale i sagen, hvor en 23-årig mand døde efter adskillige knivstik.