Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Nyhed

4. december 2019 10:28

27-årig mand anholdt i sag om voldtægtsforsøg i Frederikssund

Voldtægtsforsøget skete i nærheden af rundkørslen Frederiksværksvej/J.F. Willumsens Vej den 15. september i år

En 27-årig mand uden fast adresse blev klokken 17.34 tirsdag eftermiddag anholdt i Ølstykke og sigtet for forsøg på voldtægt af en 16-årig pige i Frederikssund.

Voldtægtsforsøget skete den 15. september i år i nærheden af rundkørslen Frederiksværksvej/J.F. Willumsensvej og tankstationen Circle K.

Nordsjællands Politi offentliggjorde tidligere på efteråret billeder af den formodede gerningsmand og fik i den forbindelse omkring syv henvendelser fra borgere, hvoraf en af henvendelserne pegede på den nu anholdte.

- Vi er meget glade for den hjælp, vi har fået fra borgerne i denne sag, siger Matias Arvidsen, politikommissær og leder af afdelingen for efterforskning af personfarlig kriminalitet hos Nordsjællands Politi.

Nordsjællands Politi har også tidligere efterlyst vidner, særlig en bilist, som omkring klokken 01.30 den 15. september i år kom kørende ad J.F. Willumsensvej i vestlig retning.

- Vi vil fortsat meget gerne tale med den bilist og også andre eventuelle vidner, siger Matias Arvidsen.

Den 27-årige skal her til formiddag afhøres af politiet og bliver klokken 13.30 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hillerød.

Særligt til medierne:

Der kan på nuværende tidspunkt ikke gives yderligere oplysninger eller kommentarer til sagen.

Vi anmoder om, at medier, som har offentliggjort billeder af den 27-årige mand i forbindelse med efterlysningen af ham, om at fjerne disse billeder fra hjemmesider og sociale medier.
 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

22. oktober 2025

Nordsjællands Politi

82- årig ikke længere sigtet for drab i Nivå

En 82-årig mand, der tidligere har været sigtet og fængslet i en drabssag fra Nivå, er ikke længere sigtet i sagen.

22. september 2025

Nordsjællands Politi

16 borgere har modtaget dusører for deres livsvigtige hjælp

Ved en festligholdelse på Hillerød Politistation har 16 borgere i dag modtaget dusører som anerkendelse for deres helt enestående mod, hjælpsomhed, og handlekraft.

20. maj 2025

Nordsjællands Politi

Tre lokale projekter får ny forebyggelsespris

Nordsjællands Politis nye forebyggelsespris blev i dag uddelt for første gang til tre lokale og nyskabende kriminalitetsforebyggende projekter. Priserne blev overrakt hos Nordsjællands Politi under overværelse af borgmestre og drivkræfterne bag projekterne.