Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Nyhed

28. september 2021 15:35

Flere personer sigtet i sag om svindel med offentlige tilskud

Nordsjællands Politi har sigtet tre personer for uberettiget at skaffe sig betaling for ydelser i en lægeklinik i Charlottenlund.

Ved en ransagningsaktion på flere adresser har Nordsjællands Politi sigtet tre personer med tilknytning til en lægeklinik i Charlottenlund på baggrund af en anmeldelse fra Region Hovedstaden.

 

De tre personer er sigtet for at have foretaget registreringer af fiktive ydelser i flere patienters og ansattes navne samt dobbeltfaktureringer, hvor lægehuset har modtaget betalinger fra borgere og afregning fra regionen flere gange for de samme ydelser.

 

"Vi er i fuld gang med efterforskningen, og er nået så langt, at vi i dag har kunne sigte de tre personer. Efterforskningen er dog på ingen måder færdig, og der ligger fortsat et stort arbejde for at få samlet puslespillet og få klarlagt den endelige rollefordeling, der har været i lægehuset," siger politikommissær Jesper von Bülow.

 

Som en del af den videre efterforskning vil der blive foretaget flere afhøringer i sagen, ligesom der er store mængder data der skal behandles. Herefter bliver sagen oversendt til anklagemyndigheden, som skal træffe beslutning om, hvorvidt der skal rejses tiltale mod en eller flere af de sigtede.

 

Nordsjællands Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

Flere nyheder

30. januar 2023

Nordsjællands Politi

Kontaktbedrager idømt to års fængsel

En 21-årig mand er blevet idømt 2 års fængsel for såkaldte kontaktbedragerier, hvor han har udgivet sig for at være fra politiet og bedraget 16 ældre borgere for 2,5 millioner kroner.

6. januar 2023

Nordsjællands Politi

Ung mand idømt fængsel for kontaktbedrageri i millionklassen

En ung mand fra Karlslunde er blevet idømt to års fængsel i en sag om kontaktbedrageri, hvor 20 ældre er blevet svindlet for ikke under fire millioner kroner.

5. januar 2023

Nordsjællands Politi

Nordsjælland: Stor politiaktion mod muldyr og hvidvask

Som et led i en landsdækkende politiaktion har Nordsjællands Politi anholdt 12 og sigtet yderligere 5 personer, der mistænkes for at have hvidvasket penge fra bedragerisager mod særligt ældre borgere.

Forslag