Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Nyhed

6. november 2017 08:30

Hør hvordan du kan sikre din virksomhed mod IT kriminelle

Mange danske virksomheder oplever løbende trusler mod deres IT-sikkerhed. Men hvor store virksomheder ofte har specialiseret personale til at varetage IT-sikkerheden, er små og mellemstore virksomheder som regel nødt til at klare sig selv i tilfælde hvor f.eks. data låses og kun frigives mod betaling.

Derfor inviterer Nordsjællands Politi virksomheder til en eftermiddag i IT-sikkerhedens tegn. Her kan virksomhederne høre mere om de aktuelle trusler, hvordan man kan beskytte sig, og hvordan man bedst kan hjælpe politiet med efterforskningen..

Der vil være oplæg fra Nordsjællands Politi og Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3). Desuden der være mulighed for at høre om den kommende fælleseuropæiske persondataforordning (GDPR), som alle virksomheder, der arbejder med personhenførbare data, skal forholde sig til, fra og med d. 28 maj 2018.

Arrangementet er forbeholdt virksomheder, som kan deltage med to personer fra samme virksomhed. Det er gratis at deltage og arrangementet foregår onsdag den 22. november klokken 16.00 hos Nordsjællands Politi, station Syd, Ørnegårdsvej 16, 2820 Gentofte. Dørene åbnes klokken 15.30 for ankomst og registrering.

Tilmelding skal ske via www.nc3skyt-nsj.dk senest den 13. november.
 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

22. oktober 2025

Nordsjællands Politi

82- årig ikke længere sigtet for drab i Nivå

En 82-årig mand, der tidligere har været sigtet og fængslet i en drabssag fra Nivå, er ikke længere sigtet i sagen.

22. september 2025

Nordsjællands Politi

16 borgere har modtaget dusører for deres livsvigtige hjælp

Ved en festligholdelse på Hillerød Politistation har 16 borgere i dag modtaget dusører som anerkendelse for deres helt enestående mod, hjælpsomhed, og handlekraft.

20. maj 2025

Nordsjællands Politi

Tre lokale projekter får ny forebyggelsespris

Nordsjællands Politis nye forebyggelsespris blev i dag uddelt for første gang til tre lokale og nyskabende kriminalitetsforebyggende projekter. Priserne blev overrakt hos Nordsjællands Politi under overværelse af borgmestre og drivkræfterne bag projekterne.