Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Nyhed

1. december 2017 13:30

Nordsjællands Politi leder efter ofre for formodet seksuel krænker

For omtrent en måned siden blev en mandlig massør varetægtsfængslet, efter flere kvinder havde anmeldt ham for seksuelle krænkelser foretaget på en massageklinik i Virum.

I går blev mandens varetægtsfængsling forlænget, og Nordsjællands Politi er nu i gang med at undersøge, om manden skal sigtes for flere forhold begået mod andre kvinder, som politiet endnu ikke har hørt fra.

- Vores erfaring fra lignende sager fortæller os, at eventuelle ofre har det med at stå frem, når de hører, at den formodede krænker er blevet fængslet. Den seneste måned har ni kvinder således henvendt sig til os efter mandens varetægtsfængsling, og der er derfor nu er i alt 13 kvinder, som har afgivet forklaring i sagen, fortæller anklager Christina Schønsted fra Nordsjællands Politi.

Beskeden fra Nordsjællands Politi lyder derfor: Hvis du har fået professionel massage i Virum og muligvis er blevet udsat for en seksuel krænkelse, vil Nordsjællands Politi meget gerne høre fra dig via mail på adressen ast006@politi.dk. Send dit navn og telefonnummer samt, hvornår du vil kontaktes, og så hører du fra politiet. Nordsjællands Politi vil også gerne høre fra dig, hvis du er i tvivl om, hvorvidt det kan betegnes som en seksuel krænkelse eller ej.

- På den ene side håber vi på at få flere henvendelser, men på den anden side håber vi , at der ikke er flere forurettede, som vi mangler at høre fra, slutter Christina Schønsted.

Afslutningsvis kommer Nordsjællands Politi med en generel opfordring: Hvis du har været udsat for voldtægt eller et andet seksuelt overgreb, så anmeld det. Der kan være rigtig mange barrierer for at anmelde et seksuelt overgreb, som for eksempel tvivl, skyld, skam eller manglende tro på, at det nytter. Men seksuelle overgreb er en meget alvorlig forbrydelse, som politiet opfordrer til, at du anmelder.

Du kan læse mere om, hvornår, hvorfor og hvordan, du skal anmelde en voldtægt eller seksuelle overgreb på www.anmeldvoldtaegt.dk.

Mediernes kontaktperson er anklager Christina Schønsted på telefon 7211 1638.
 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

20. maj 2025

Nordsjællands Politi

Tre lokale projekter får ny forebyggelsespris

Nordsjællands Politis nye forebyggelsespris blev i dag uddelt for første gang til tre lokale og nyskabende kriminalitetsforebyggende projekter. Priserne blev overrakt hos Nordsjællands Politi under overværelse af borgmestre og drivkræfterne bag projekterne.

9. maj 2025

Nordsjællands Politi

20-årig varetægtsfængslet sigtet drabsforsøg

20-årig varetægtsfængslet sigtet for drabsforsøg

24. april 2025

Nordsjællands Politi

Tre mænd tiltalt for knivdrab i Birkerød

Anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi har rejst tiltale i sagen, hvor en 23-årig mand døde efter adskillige knivstik.