Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Nyhed

23. oktober 2024 09:00

Nordsjællands Politi søger specifikke vidner i skudsag fra Værløse

Nordsjællands Politi har brug for flere vidnehenvendelser i efterforskning af skudsag og søger derfor nogle helt specifikke vidner

I forbindelse med efterforskningen af et skyderi i Værløse den 12. oktober beder Nordsjællands Politi nu nogle helt specifikke vidner om at melde sig.

 

Politiet har allerede fået en del henvendelser fra vidner, men er særligt interesseret i at høre fra to specifikke personer, som befandt sig i fodgængerfeltet i krydset Ballerupvej/Kirke Værløsevej da skyderiet fandt sted få meter fra dem.

 

Der er tale om:

 

A) Muligvis en ung mand, kort mørkt/sort hår, iført grå trøje samt bukser samt sorte/mørke sko. Bar på noget fladt og lyst/hvidt, som muligvis kan være en pizzabakke.

B) Muligvis kvinde, gråt/hvidt hår el. hovedbeklædning/tørklæde, iført sort lang frakke samt mørke bukser og sko.

 

Det første skud faldt omkring klokken 16.23 og de næste skud umiddelbart efter.

 

Nordsjællands Politi vil meget gerne høre fra vidner, som har set eller hørt noget umiddelbart før, under eller efter skyderiet i området omkring Læssevej, området omkring Kirke Værløsevej 34 og området øst for Ganløse mellem Mosevej og Bundsvej og som har observeret en mørk BMW sedan stationcar, en sort Mercedes stationcar eller andre biler, som har kørt hasarderet eller på andre måder mistænkeligt.

 

Nordsjællands Politi kan kontaktes på telefon 114.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

31. marts 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi efterforsker mistænkelig hændelse i Skævinge

Syv mænd er sigtet for grov vold under særligt skærpende omstændigheder

21. februar 2025

Nordsjællands Politi

25-årig mand skal i fængsel for kapkørsel på Hillerødmotorvejen

En 25-årig mand er blevet frifundet for uagtsomt manddrab i en sag, hvor et forældrepar mistede livet i en ulykke på Hillerødmotorvejens forlængelse

30. januar 2025

Nordsjællands Politi

Større fokus på forebyggelse af kriminalitet

For at styrke lokale initiativer og reducere kriminaliteten i Nordsjælland sætter Nordsjællands Politi nu yderligere fokus på forebyggelsesindsatsen. Det sker gennem en ny pris, som skal belønne aktiviteter, som medvirker til at forebygge kriminalitet i lokalsamfundet.